100 kr fra eller til - betyder det noget?
Jeg har ingen penge. Jeg havde ingen penge sidste år, jeg har ingen penge pt. og rent statistisk har jeg heller ingen penge resten af året.
Eller... dvs... det kom jo an på hvilken statistik, man bruger til at beregne. Hvis det er den med vejret: - "Nu har det ikke regnet i x-antal dage, så derfor stiger sandsynligheden for, at det bliver regn i morgen."
Ja, så er der rimelig stor sandsynlighed for, at jeg i morgen er rigere end i går.
Hvem ved?
Selv om jeg ingen penge har og selv om hver en 100 kr tæller, forstået på den måde at det især den sidste uge i måneden kan gøre forskellen mellem mad og ikke mad, ja så har jeg alligevel et forhold til penge, som mest af alt stammer fra de mange år, hvor jeg gik ganske normalt på arbejde hver dag, tjente en ganske normal løn, boede sammen med en mand med en ligeså normal regelmæssig løn og havde ganske almindelige normale udgifter. Hvor man ku planlægge, lægge til side til de dyrere ting, undvære de dyreste uden at føle specielt meget afsavn og havde penge nok til de almindelige.
Dengang, hvor jeg, hvis jeg mødte en Hus-forbi sælger på gaden automatisk greb i pungen efter en 20'er. Hvor jeg automatisk sagde ja til at donere et par hundrede kroner til Mødrehjælpen, hvis de et eller andet sted skulle have støvet mit mobilnr op og finde på at ringe sådan midt i maden og den slags. Det vil jeg stadig gerne, men nu gør det pludselig en forskel, om jeg bruger 100 kr mere eller mindre. Det gjorde det ikke før.
I går skulle jeg med bussen til skole-hjemsamtale og lige hente datteren først. Normalt cykler jeg bare hele vejen, men i går frøs jeg, det var koldt og jeg skulle have datteren med hjem, og hendes cykel står her. Så det skulle altså være bus. Jeg var lidt sent på den, da jeg cyklede op i centrum efter bussen, rundede lige kiosken efter klippekort, men der var udsolgt, forbi supermarkedet, men der var også udsolgt. Æv. Ingen anden løsning end at bruge 24 åndssvage kroner på en 2-zoners billet med HT. Til en bustur, som tager 8 minutter og ikke rokker sig udenfor zone 8. Alligevel kan man ikke købe mindre end 2 zoner - men sådan er der så meget.
Jeg havde ingen kontanter og smed cyklen foran en bank med udendør automat. Så måtte jeg hæve 100 kr til bussen. Frem med hævekort, halvvejs ind med det - og så opdagede jeg noget, der ikke var som det plejede. Nærmest deja vu, for der sad allerede en 100kr seddel i automatikken. Jeg tog mit kort ud igen, puttede de 100 kr i pungen og gik 7 meter. Så stoppede jeg op.
Og tænkte.
Det kan godt være, at jeg selv ville hæve 100kr. Det kan godt være, at det sådan rent metafysisk overnaturligt og hvis man tror på den slags var et tegn fra forsynet, som mente, at jeg ku spare pengene ved blot at tage den seddel, der allerede sad i automaten. Der var faktisk ingen mennesker omkring mig, som så noget, men nej. Af en eller anden grund ku jeg bare ikke gennemføre det.
Jeg vendte cyklen, stillede den foran automaten, gik ind i banken og afleverede sedlen. Sandt at sige tog det en rum tid - som gik fra den tid jeg havde til bussen kørte - med at forklare hvorfor, jeg kom og gav dem 100kr, men til slut fes det ind (-Automaten er altså gået i stykker? -Nej, automaten er ikke gået i stykker. -Du har altså hævet 100kr. -Nej, jeg har netop ikke hævet 100kr, endnu. Osv).
Den flinke bankdame slog navnet på den forrige hævning op på skærmen og råbte Tak efter mig, mens jeg strøg ud af døren. Ud til automaten, hævede 200 kr - pludselig virkede det forkert at hæve 100 - videre i fuld galop ned mod bussen. Op i den - og så en skideballe af chaufføren, som ikke" har pligt til at veksle mere end 100 kr, når man køber billet i bussen" og desuden vidste hun ikke, om hun ku give tilbage, for hun var lige kommet hjem fra ferie. Men hov, det gik sørme. Jeg fik min billet, sank ned i sædet i 8 minutter og overvejede hvad pokker der skete.
Dels chaufførens bemærkning. Altså generelt undrer det mig, hvilke informationer andre mennesker deler med en, som er helt udenfor emnet. Hvad havde hendes nyligt overståede ferie at gøre med at give tilbage?
Og så hvorfor jeg ikke bare tog de der latterlige 100kr som en anden uheldig havde glemt og sagde tak til. Beholdt pengene. Jeg kom til at tænke på dengang, jeg skulle i Zoologisk have med datteren. Vi havde travlt. På stationen inden toget gik skulle jeg liiige hæve lidt kontanter og købe smøger. Der var 2 automater, jeg hævede 500kr, puttede kortet i pungen og i strakt galop ind i 7/11 med datteren på slæb. Først da jeg betalte med mit kort, gik det op for mig, at der var noget galt. Hvorfor betalte jeg ikke med kontanter? Shit - mine kontanter! Jeg for ud igen. Foran automaterne havde der dannet sig en lang kø ved den ene. I den anden sad mine 500kr stadig og blafrede svagt.
Netop da blev jeg helt varm om hjertet ved tanken om andre menneskers reaktion. De havde simpelthen bare benyttet den anden automat, fordi der sad penge i den ene. Mine penge.
Den anden grund til, at jeg ikke bare denne gang stoppede de 100kr i lommen var, fordi.... det føltes som at stjæle. Det VAR jo ikke mine penge - og selv om man indimellem føler man trænger, så ændrer det jo ikke på ejerskabet. Desuden havde jeg allerede på forhånd mega dårlig samvittighed. Og den ville ikke forlade mig. Det vidste jeg. Jeg er en person, som virkelig kan blive fysisk dårlig af den slags. Var 100kr det værd?
Jeg mener,,,, 100 kr fra eller til - betyder det noget?
