Fuldstændig fantastisk sejltur til Christiansø (selv om A14 gik glip af 300 sæler, fordi hun kiggede den forkerte vej).
Vi havde ventet på båden med turisterne der på havnen i Gudhjem. Jaja, turister var vi alle, men de fleste tog båden retur efter 2½ time, vi blev, så vi var lidt mindre turistede end de andre.
Imens smovsede vi kyllingespyd med sataydip og bittesmå friske forårsruller med chilisovs fra den lokale Thai takeaway, som vi opdagede ugen før til "Sol over Gudhjem" kokkekonkurrencen og havde snakket om lige siden. Mums. Mad er vigtigt. Enhver der siger andet ... går glip af noget. Og hvis jeg skulle ende på en øde ø og kun måtte have en kok med som kun måtte tilbede en slags mad, ja så blev det thai med jasminris... hvilket jo egentlig ikke har særlig meget at gøre med denne bornholmerhistorie ;-)
Back on track... Årets varmeste dag, 31,9 grad, blikstille.
VIRKELIG blikstille.
Det er første gang jeg har set pollen ligge på vandoverfladen i Østersøen. Bølgerne var bådens egne.
Døren var åben, så man nærmest kunne sidde med røven i vandskorpen det vejrmæssigt mest humane sted.
Allerbedst... da vi efter ankomst til øen og efter mange vanddyp fra badebroen og efter en fantastisk middag med supermørt lam på udendørsterrassen på øens eneste restaurant (ubeskrivelig udsigt, men ganske midt i naturen agtigt. Damen ved nabobordet skreg i hvert fald højt på udenlandsk, da en stor fugl dykkede mod hendes tallerken, stjal et kuvertbrød og lettede igen) ... gik til ro i det gamle fængsel, kunne vi glæde os over metertykke mure og behagelig kølighed.
Gennem den stille aften - og direkte ind ad vores højtsiddende åbne fængselsvindue strømmede tonerne af en glad saxofon.
Måske personen øvede sig til Allinge Jazzfestival dagene efter.
I hvert fald var det stemningsfyldt (især efter det gik op for os, at det ikke var cd, tv, radio eller den slags nymodens pjat. Det var bare live & livsglæde)
Den nat sov vi allerbedst på hele ferien.
Jeg troede, Christianø/Frederiksø/Ertholmene var en smule kedelig, men det blev en af feriens højdepunkter. Og ja, vi kommer helt sikkert tilbage - og bli'r lidt længere.
