Den første var et vildt vådt og koldt postbud, som jeg susede ud til for at redde posten. Han var i rigtig godt humør og virkede ligeglad med at være gennemvåd.
Gik mere op i at fortælle, at jeg var heldig, fordi min post lå i midten og derfor var tør.
Efter 3 minutters hyggesnak gik jeg ind og lagde brevene og avisen på radiatoren.
Derefter til den lille købmand, my old hood. Stoppede cyklen undervejs og snakkede lidt med en gammel dame i lyserød regnfrakke ved ældreboligerne, hvor hun ventede på et familiemedlem.
Hun var også i rigtig godt humør. Smil smil, store smil.
Videre til at lege dåseskjul udenfor købmanden, hvor jeg snakkede og grinede med en mand, som også skulle af med pantdåser, mens vi skiftedes til at løbe hen og samle de blomster op, som blev ved med at blæse ned fra stativet udendørs.
Så et par ord til den positive unge fyr bag kassen, før jeg i køen faldt i snak med en-eller-andens-faster. Har hvis lige på tungen... Vi snakkede tit før i tiden og nu fik vi udvekslet lidt sladder og smil om dengang jeg havde den lille foran på cyklen mod børnehaven.
Dejlig dag.
Nu sidder jeg her og siger Hej til Lukas Graham. Jeg er ret vild med Lukas Graham - selv om han... sorry to say... minder mig lidt om en dværghane - hvis du har set den slags tæt på, ved du, hvad jeg mener. Og hvis du tror, jeg er ude på at nedgøre ham, så tror du forkert. Min ex. var ikke ligefrem af Orpington-racen, så der er da helt sikkert kvaliteter ved dværghaner... selv om de har det med at spankulere omkring og skyde brystet frem på en måde, som høner aldrig ville gøre... efter hvad jeg ved, altså.
Lucas Graham svarer ikke, men det gør heller ikke noget. Klokken er kun 11 denne lørdag formiddag - og jeg er glad. Hvad ellers?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar