Med hjem fra Bornholm havde jeg en lille bitte uventet gæst med det smukke navn Pseudomonas.
Den elsker flys aircondition, hospitalskatetre og
... suksuk...
den der slags varme spa-bade, som bare er perfekte efter kolde gåture i den forblæste Bornholmske natur.
Hvad skulle den lige i mit højre mellemøre?
Men jeg er da sådan ok ovenpå igen... efter 5 dage på hvad lægen kaldte en "hestekur" med double-combi pennicilin-piller, som måske måske ikke virkede.
De virkede på min mave, men ikke på den smukke Pseudomonas, hvilket øre-podningen efter 5 dage bekræftede. Men nu.... er jeg på en ny kur og det går fremad.
Jeg kan sove uden Panodil Zap og desuden virker de nye piller også på miltbrand, gonorre og som forebyggende mod meningitis.
Always prepared...
PS: Hvad jeg IKKE fik med hjem fra Bornholm var - underligt nok - mit pas med to 500-kr sedler indeni... Hvad man dog kan glemme af uvigtige ting&sager!
På den anden side har jeg en ganske udmærket grund til at besøge Bornholm igen strax - tror bare, jeg springer jazuccien over
Ingen kommentarer:
Send en kommentar