Spørg dit hjerte, hvad det tror. Spørg dit hjerte, om det tror på at de mennesker, der findes i dit liv, findes der af andet end denne eneste grund: Du tiltrak dem. De tiltrak dig. Nu og her. Ikke fordi i levede sammen i andre liv. Ikke fordi den ene fører på point frem for den anden. Ikke fordi I prøver at sætte scorene lige. Nej. De mennesker, der findes i dit liv nu og her, findes ikke pga gamle liv eller karma. De findes, fordi du tiltrækker dem. Lige nu og her. I dit nuværende liv. Fordi det – uanset om du kan se det eller ej – giver mening, at de er der. Fordi I har noget at lære hinanden.
Det har ingen betydning, om i har kendt hinanden før eller ej. Personligheden skabes alligevel i dette liv og kun dette liv. Den tager du ikke med dig. Og det er personligheder, som tiltrækker hinanden, som har noget at sige hinanden, som har noget at bruge hinanden til. Dette indebærer også, at når I ikke længere har noget at bruge hinanden til, så er det på tide at sige farvel. Der findes ingen tråde, som binder dig til andre mennesker. Måske du gerne ville have det var sådan, og derfor tænker du dig frem ti,l at det er sådan, men det er det ikke. Ingen tråde. Intet binder dig.. andet end øjeblikket. Andet end Nu’ets møde med andre personligheder.
Giv slip. Giv slip på de mennesker, som du ved, det er tid at give slip på. Spørg dit hjerte, hvis du er i tvivl, for det ved det med sikkerhed. Ved hvornår det er på tide at give slip. Det er ikke hjertet, som holder fast på andre af gammel vane, af gamle tanker om karmabånd, af uudfyldte behov. Det er ikke hjertet. Hjertet sætter fri. Altid. Det er andre dele af dig, som holder fast.
Karma findes ikke. Livet går så stærkt, at det ingen mening giver. I dag kan du leve mange liv i et. 10 liv måske, hvor du skifter retning, genopfinder dig selv, går ind i en ny livsfase, for så igen nogle år senere atter at skifte retning. For 1000 år siden var livet mere ensformigt. Dengang lignede det ene liv hinanden, tiden gik langsommere. I dag er det anderledes. Tiden går stærkt. Så stærkt, at hvis ideen om karma fastholdes, så er det blot endnu et bånd, der binder dig fast, fremfor at sætte dig fri. Endnu et bånd, som holder dig tilbage, fremfor at lade dig fare afsted med den fart, dit hjerte ved er passende. Giv slip på alle tanker om karma, om skæbneforhold, om bånd mellem mennesker, om gammel gæld, der skal udlignes. Det passer ikke – og holder dig tilbage fremfor at sætte dig fri.
Måske ser du i sessioner eller i meditationer spændende eller fæle gamle liv, som synes at have forbindelse med dette liv. Med dig i dette liv. Og måske prøver du fejlagtigt at forløse noget gammelt i nutiden. Det kan ikke lade sig gøre. Hvis du ser et gammelt liv, så lad være med at tage ejerskabsfølelser overfor det. Se på det, som du ser på en film. Undersøg hvorfor, det viser sig netop nu.
Det indeholder en følelse, et budskab, en løsning til et problem nu og her. Find løsningen – og gå videre. Lad være med at tro, at det var dig selv du så. Det var det ikke. Du får løsninger tilbudt på alle de måder, du kan forstå det. Det kan være i drømme, i samlivet med andre mennesker, i synkronisiteter, hvor du pludselig ser og hører noget i den ydre verden, som fuldstændig resonerer med dit indre – eller det kan være i tilsyneladende gamle liv. Lad det være, hvad det er. Hvad det er, er ikke vigtigt. Undlad at identificere dig med det. Det er ikke meningen. Alt hvad det er, er et tilbud om hjælp til et problem, du tumler med nu og her. Andet er det ikke.
Er du i tvivl, så spørg dit hjerte og lyt ærligt efter svaret. Hjertet har intet at gøre med det glamourøse. Det taler stille, ydmygt og ærligt. Hjertets tale til dig er ofte uden det spændende glamourøse, du kan finde andre steder. Det er, hvad det er. Lyt eller lad være, men erkend, at du selv vælger at blive forblændet, når du vælger at tro på den mest kunstfærdige og ualmindelige fremstilling af hvad du er og hvad dine problemer, som menneske er.
Drop tankerne om en frelser. Du er ikke en frelser. Og der kommer ikke nogen udefra og frelser dig og andre. Det er ikke hjertet, der taler her. Hvis du lytter alvorligt til dit hjerte, vil du indse denne meget gamle sandhed: du kan ikke frelse noget. Du skal ikke frelse nogen. Ingen kommer for at frelse dig. Ingen kommer for at frelse andre mennesker. Alle har indeni det, der skal til, for at bevæge sig fremad. Alle har en indre styrke. At lade sig frelse betyder at undlade at bruge denne styrke. Ikke at bruge denne styrke, er at tro, man ikke selv har nogen styrke. Hvis man tror, man ikke selv har nogen styrke, så sætter man alt på stand by. Det er også ok, men alt står stille. Indtil man atter tror på, at alt kommer indefra. Ikke udefra. Hvis man tror, man selv skal frelse andre, så glemmer man at se på sig selv.
Nej, du skal ikke frelse andre, ikke bære andre, det er blot at fjerne dit fokus fra målet, måske fordi det er for hårdt, for kedeligt at se på, nemlig dig selv. Men for dig eksisterer der kun dig selv. Alle interagerer med hinanden. Alle skal vi hjælpe hinanden hvor det er passende. Alle har mennesker i deres liv. Herigennem lærer man det, man ikke kan lære alene. Det er noget andet. Noget ganske andet end frelsertanken. Frelsertanken er død. Den, der holder fast i den, sinker sig selv, som havde man bundet en sten om foden. Man kommer ingen vegne, før den tanken smides overbord. Spørg dit hjerte om det ærligt ved, at du skal frelses af andre – eller du selv skal være frelser. Og lyt stille efter svaret.
Du har ingen forpligtelser. Ingen. Du har ikke en bestemt plan for dette liv. Ikke en bestemt mission, du kom her for at opfylde. Alt er udvikling, alt ruller fremad, således også dig. du er en blandt mange. Alle forskellige og dog alle ens. Alle hver for sig og dog alle forbundede. Mennesker er langt større, langt mere åbne end ideen om en mission, som kun dette ene menneske kan udføre. Hvem tror du, du skulle udføre den for? Moder jord? Hun klarer sig selv. Hun har sin egen udvikling. Moder jord er meget meget stor. I sammenligning er du meget lille. Tror du, at det er din mission at gøre noget for moder jord? Det er det ikke. Alle skal behandles med respekt, således også moder jord, men hun har ikke brug for dig. Hun har sit eget mål, på sin måde.
Tror du det er din mission at finde andres mission til dem? Vil du gøre noget for andre, så vis dem hvordan man udvikler styrke nok til at leve sit liv med sig selv i centrum. Tror du, det er din mission at påvirke andre mennesker liv? Alle mennesker har noget at erfare, men ingen er sat på jorden for at erfare noget for andre, forme andre, påvirke andre. Andet end den gensidige påvirkning alle har på hinanden. Nej.
Igen. Spørg dit hjerte og lyt ærligt efter svaret. Dit hjerte vil fortælle dig, at du ikke har sat her på jorden for at gøre noget som helst mod andre. Du er sat her på jorden i dit eget formål. Som med frelsertanken… at se på andre kan lægge røgslør over det, du egentlig burde se på. Dig selv.
Du har ingen forpligtelser, andet end dem Nu’et giver dig; at behandle dem, der kommer dig nær, godt og anstændigt. Behandle dem, som du selv ønsker at blive behandlet. Det er alt, hvad du har af forpligtelser. At udvise ærlighed. Intet andet. Du har ingen forpligtelser udover Nu’et. Ingen forpligtelser til at holde fast i gamle tråde. Alt har sin tid. Det er vigtigt at give slip i tide.
Mange holder fast ved andre mennesker for ikke at såre dem. Det, de opnår, er at binde andre, holde dem tilbage, når det egentlig var tid for dem at gå videre. Videre mod noget andet, noget nyt. Måske ikke noget trygt og sikkert, men trygt og sikkert er ikke det vigtigste i verden. Udvikling. Det er det vigtigste. Hold ikke fast i andre for at verden skal se tryg og sikker ud. Hold ikke fast i andre, fordi du er bange for, at de ikke skal kunne klare sig selv, hvis du giver slip. Du holder dem tilbage. Det er ingen hjælp. Alle skal hjælpe, når der er brug for hjælp, men derefter skal man sætte andre fri. Som hvis man plejer et vildt dyr. Så snart sårene er lægt, er det på tide at lukke det ud i naturen igen. Uanset hvad man så selv får tilfredsstillet af behov ved at have det i bur.
Sæt andre fri. Omgående. Er du i tvivl om hvornår det rette tidspunkt er, så spørg dit hjerte. Det kender svaret.
Vigtigheden af de manglende reb til andre er enorm. Enorm, fordi alting går så stærkt i øjeblikket. Så stærkt, at det vigtigste af alt for dig og andre er at kunne skifte med skiftene. Være flydende, åben, fleksibel. Leve på livets strøm uden at hænge fast i gamle vaner, gamle liv, gammel karma, gamle tanker, gamle bånd. Giv slip – og se hvordan du gør dig selv og andre en tjeneste ved at opøve fleksibilitet. Evnen til at være i Nu’et. Og være i et ganske andet Nu om lidt.
Lad ikke angsten for det ubekvemme holde dig tilbage. Vær i Nu’et flydende, ærligt, uden frygt. Således er den bedste måde at udfolde sig selv på. At vokse og lade andre vokse. Ikke forvente noget bestemt, for så prøver man allerede at forme Nu’et efter egne snævre ideer om hvordan det bør være – og går derved glip af Nu’et, det uendelig stærke, stormende, magtfulde, mangefarvede Nu. Langt større end du kan tænke dig frem til. Åbn op og se, hvad der sker, når du ganske uden forventninger og ganske uden bindinger overgiver dig til Nu’et. Dit hjerte vil synge. En ny og ukendt sang, måske. Men en sang, som kommer fra hjertet. Dit hjerte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar