Nej, ikke en fjer i hatten

derimod en sommerfugl af den efterårsdvaske slags :-)

Baggrundsmusik

Det er den tid på året, hvor sommerfugle finder et indendørs sted og sætte sig. Og når man bor i lejlighed midt i byen, som vi gør, så finder vi dem ofte på trappen.

Således også denne eftermiddag, hvor min den yngste og jeg skulle en tur i byen. På vej ud samler hun en sommerfugl op og sætter den på hatten - og så går vi. Op i den regnvåde lidt blæsende by, som denne efterårsferiedag er stuvede fuld af mennesker og børn... som jo også er en slags mennesker.

Det lader ikke til, at sommerfuglen har noget imod sådan en turisttur, for den bliver siddende, mens vi går ind og ud af butikker. Indimellem, især inde i varmen under lamperne, folder den vingerne ud, men ellers tripper den bare lidt rundt og sidder stille.

Ingen ser den, på nær en ældre dame, som siger: -Nej, sikke da en pæn hat, du har. Og sikke da noget fint pynt. Hendes fingre er allerede 10 cm fra sommerfuglen for at pille, da jeg udbryder: - Nej, ikke røre. Den er levende.

Jaja, måske ville historien være blevet bedre, hvis jeg ikke havde sagt noget og derfor nu kunne beskrive gammelkoneskrig, besvimen osv. over bevægelig pynt som stikker af, men sådan blev det altså ikke :-)

En times tid og 5 butikker senere, får jeg kigget på datterens hat - og nu er fløjet. Men sjovt var det... og man har jo kun det sjov, man selv laver.

PS. til baggrundsmusik. Akja. Puff den magiske drage. Verdens mest sørgelige sang. Om tabt barndom, som forsvinder for aldrig mere at komme tilbage. Min yngste datter har netop den alder, hvor hun - eftertænksom som hun er - evner at italesætte denne underlige sorg, hvor man egentlig ikke aner, hvad man sørger over. Udover noget tabt, som ikke kan komme tilbage. Savnet over dengang verden var magisk, hvor ting kunne blive til noget andet som en villet handling. Det forsvinder i den hastig arriverende ungdom, hvor man er nødt til at tage afsked med det gamle for fuldt ud at kunne omfavne det nye. Teenager - som man jo er blevet som 13-årig - men stadig med barndommens erindringer friske. Afsked. Farvel Puff. Vi kommer aldrig til at lege sammen mere.

Og indtil hun finder noget dejlig nyt at omfavne som erstatning, sætter hun en levende sommerfugl i hatten og går en tur i byen.Det er også en slags magi ...