Overfor Maglekilden ligger nogle tussegamle garager.
Da A25 hed A3-4 stykker eller deromkring, troede hun på, hvad far sagde:
"Der bor skraldemandens børn. De får al det legetøj, som andre børn ikke passer ordentligt på."
Rimelig dårlig pædagogik, men det virkede... sådan da.
Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen: - Fædre er ganske anderledes end mødre. Ikke bedre eller værre, bare anderledes.
Et andet af farmands glansnumre var at trylle slik op til månen. Jaja, det er da surt at have en sød tand, når det kun er datteren, som får lørdagsslik, men alligevel. Hun hoppede på den gang efter gang. - Vil du se, jeg kan trylle slik op til månen? Hov, se lige der ovre - og pist væk var slikket. Spis og sunket nærmest uden at tykke afslørende. Når det troskyldige barn så bad om at få slikket igen lød svaret: - Jeg sagde, jeg kunne trylle det op til månen. Ikke at jeg kunne trylle det ned igen.
På samme måde som nissen til jul. Akja, der der pokkers nisse. Jeg var megatræt af den, men farmand var helt oppe og køre. Nissen lagde ting i sokken hver nat i december. Nissen spiste grøden på loftet. Nissen... ja, da det ikke var nok, så gik nissen rundt udenfor vinduet, så man netop der i mørket kunne skimte omridset af en nissehue i bevægelse - og ikke farmand nedenunder, som gik og holdt den.
Nu var problemet bare, at vi boede i hus med rimelig højtsiddende vinduer, så datteren var udmærket klar over, at den der nisse udenfor vinduet var mindst 3 meter høj, når hun kunne se huen over vindueskarmen. Gys i rå mængder og svært ved at sove efterfølgende.
Ja, det er det, jeg mener... Hvilken mor ville finde på den slags???
Ingen kommentarer:
Send en kommentar