Og det var syd for Køge

Det var næsten jul - min ældste var knap 4 tror jeg, i hvert fald ikke større end hun kunne blive væk, hvis man glemte at se i knæhøjde, men hun begyndte tidligt at tale og har ikke været til at stoppe siden. Ord efter ord.. sætning efter sætning... vældede ud af det lille væsen.

Ganske inspirerende til tider, anstrengende til andre. Ordforrådet var slet ikke alderssvarende. Og det værste var... som mor anede jeg tit ikke hvor hun fik det fra.

Nåmen.. denne jul skulle det lykkelige 3-kløver, far&mor&barn, besøge Bedstefar, som inden de hjemmelavede æbleskiver af en eller anden grund inviterede i byen på et rigtig hyggeligt lille lokalt værtshus. Fint nok med sådan en sneøl... selv om man er forældre. Hvad der så ikke var fint nok var, at en af stamkunderne fik den ÅNDSVAGE idé at spørge det yndige, fremmelige barn om hun kendte nogle gode sange?

Hun stillede sig flux ind på den frie gulvplads mellem borde&stole&godtfolk og sang med klar barnerøst aldeles fejlfrit alle 3 vers af denne underlige, forlængst glemte sang om et sted syd for Køge.

Det var fanden fiseme pinligt. Så pinligt, at jeg efterfølgende konfiskerede de drikkepenge hun havde fået og aldrig omtalte det igen. Aner virkelig hverken hvor hun havde lært den eller hvad der inspirerede hende... udover at vi netop var i... Køge.