Vrøvlevers

Jeg er træt, går snart til ro
Åbner mine øller to
Drikker dem med velbehag
Sådan gik endnu en dag

...

Når quinden lufter sit menneskesyn

Når quinden lufter sit menneskesyn
Så er manden strax væk som et lyn
Mens ordene stadig hænger i luften
Så' han gået til fordel for duften

Af olie og græsslåmaskine og bil
Og så kan man skyde en hvid lille pil
Efter snakken, den dybe, hvor sjæl møder sjæl
Mon han tænker; det der kan hun klare selv

Ja vel kan vi så, vi kan klare det hele
Men alligevel ønsker vi netop at dele
Det inderste vigtigste det, som vi bær
Nær hjertet med manden, det dumme rær

Den usynlige lyskrydsbestyrer

Jeg ser verden i striber
og lever kun halvt
det med livsmodet kniber
det jeg ej fik fortalt

Det jeg ikke forstod
det jeg tænkte i går
det jeg helt udelod
mens jeg tog mig en tår

En tår af den bitre
den sviende drik
af et liv som forvitrer
fatter ikke en brik

Men brikker kan flyttes
hvis man har mer end to
og venskab kan knyttes
hvis man ejer lidt tro

Tro på at livet
kan ses uden slør
selv om intet er givet
når jeg leger markør

Jeg markerer mig selv
mens jeg venter for rødt
og mit liv går på hæld
snarere bittert end sødt

Men især jeg venter
og håber blot på
at jeg snart med renter
grønt lys vil få!

bare af en eller anden
for fanden...

og ps... jeg ved sgu'da godt

at det slet ikke livsmodet tænder
men derimod ender i snot

... at lægge sit liv i andres hænder

Jeg går morgentur på nettet

Jeg går morgentur på nettet
Mens jeg ser mig lidt omkring
Og den indre hund bli'r luftet
Mens den gør af mange ting
Og den letter ofte benet
Pisseri er dagens spil
Ser så meget ligegyldigt
Kald det nyhed hvis du vil

Men hvorfor skal vi dog vide
Hvad der sker af dårligdom
Hvis vi ikke kan forhindre
Alt det onde i at komm'
Ja, jeg vil da meget hel're
Gi' en hånd der hvor jeg er
End at læse det på nettet
Det er ikke der, det sker

Svinedigt

Man behøver ikke Mensa
for at vide influenza
er en sygdom mange frygter
så der løber løse rygter

Og den skal jo ha et navn
ellers gør det ingen gavn
når aviserne skal vælge
de historier som kan sælge

Så der piskes op en stemning
og der skrives uden hæmning
om måske og hvis og mon
og det mål er nærmest kun

At  folk gribes af panik
la'r sig fange før de fik
fat i fakta og især
gennemskuer kejsers klæ'r

Det er glemt i næste uge
at du netop lod dig kue
af en mening langt fra din
ja, hvem er mon mest til grin?

Krisen krasser

En ting som RKI
er kommet for at bli'
de tider er forbi
med kæmpe friværdi
tilbage er kun li'e
facaderytteri

Af penge blev man bidt
engang var det så fedt
at købe på kredit
nu har man ganske lidt
man tænker på fallit
og føler sig lidt slidt

At være overkåd
selvom man ej har råd
nyt køkken, bil og båd
det ender let i gråd
man høster det man så'ed
hvad har man ellers fået?

En ny erfaring mer'
så man en dag klart ser
hvorfor det hele sker
om mer og mer man be'r
mens skæbnen mod en ler
måske... prioriter !

Tilbage til digte

Surt feminist opstød uden relation til virkeligheden

Baby bleskift er for kvinder
Chokolade er for mænd
Og hvem er det dog, der vinder?
Nej jeg bytter om igen

Chokolade er for kvinder
Og et bleskift er for mænd
Men hvad er det mon man finder
Når man vender hjem igen?

Der er lort i alle kanter
Ungen er jo helt beskidt
Og hvad er det med de vanter?
Alting lå hvor det blev smidt

Fy, nu vrøvler jeg for sådan
Er det ikke, er det vel?
Jeg er sikkert bare knotten
Tænker altid på mig selv

Nej, en mand kan alting klare
Hvorfor gør han det så ej?
Jeg kan undres, men ej svare
Uden at kalde ham en kvaj

Og det må vi nemlig ikke
For det sårer ham især
Vi sku meget hel're slikke
Alting op af alt hans blær

Ja, der findes luftkasteller
Feminine og af mænd
Det er ikke det, der tæller
Når man kommer hjem igen

Nej, så vil man bare have
Alting går som da man gik
Verden den går helt af lave
Hvis han gribes af panik

Eller værre hvis han sover
Hvis han dovner med tv
For så ta'r man nemlig over
Skifter atter ungens ble...

Cølibatets uendelige tåger

Der var en ting jeg tænkte på...
Som måske er ganske let at forstå

Cølibatets uendelige tåger
Er som et køkken uden låger
Noget ufærdigt helt uden bid
Som måske kan holde en tid

Hvad ved jeg om kvinder og mænd?
Jeg har set det men glemt det igen
Der er da helt sikkert andet i livet
Ja, det ta'r jeg mindst 100% for givet

Men alligevel ville jeg blive så glad
Hvis en eller anden fortalte mig hvad

Skomager, bliv...

Jeg kender en slagter
Som selv bager sit brød
Og derfor er bageren død

Jeg kender en læge
som selv bygger sit tag
tøm'ren er pensioneret fra nu af

Jeg kender en kone
som selv klipper sit hår
Det er derfor frisøren forgår

Jeg kender et samfund
Helt uden logik
Nogen tog mens de fleste de fik

Jeg kender til regler
Og regler og regler især
Som slet intet menneske klæ'r

Det kaldes for udvikling
At bli' det man netop nu nævner
Altså i samfundet ...uanset evner

Det handler også om Skat
Ja det danske sprog
Holder virkelig gryden i kog

Det kan kaldes så meget
Livslang Læring for alle
Skift spor, når du hører samfundet kalde

Skomager bliv ved din læst
Et ordsprog totalt forældet
Nej, læs videre og bliv forgældet

Der var engang
Men den tid er forbi
Hvor man lærte og lærte og lærte fordi

Man fornam
det tog det halve liv
at mestre et fag som andet end ... tidsfordriv

Anti anti anti jul

Jeg vælger helst at overse der findes ting som jul
så selv om jeg er buttet er det ikke julesul
jeg suser rundt på nettet og jeg læser lidt om alt
om nordmænd som har olie, ingen smør, men sikkert salt
vort stakkels broderfolk de lider, hjælpen er på vej
den gamle færge sælger smør, de siger ikke nej

Mens andre mæsker sig i æbleskiver og lidt gløgg
så sidder jeg igen og skriver om det lille nøk
som rykker ved vor gamle jul, den kommer ej igen
for vi skal blive helt som børn for at ku' nyde den
og barndomslandet farves tit af minder fydaføj
så vi kan huske sne hver jul og nissens røde tøj

Vi glemmer skænderierne og gaver vi ej fik
derinde i hukommelsen, der lever julens skik
jeg giver gerne børnene den bedste jul af alt
og glemmer al det grimme som der aldrig blev fortalt
for de bli'r også voksne, ja de vokser op engang
og da vil de jo synge netop samme gamle sang

Om dengang mor var dreng så var der virk'li nisser til
og ganske glemme alt det andet som der var på spil
så kom da jul,  ja kom blot an så jeg kan la dig gå
i januar i sjap og slud med frosne støvler på
og ingen penge, som det er, når pungen lukkes i
jeg varmer mig ved tanken om, at julen er forbi

Lone
13. dec. 2011

Det hænder at jeg smiler

Det hænder at jeg smiler
når jeg kigger mig omkring
det sker mest når jeg hviler
i de ganske nære ting

Quindens ur-kraft

En ur-kraft har en quinde
Hvis hun kan tackle den
Det handler om at finde
Sig selv... og hjem igen

Det handler om et møde
Med manden stor og stærk
Og ikke helt forbløde
I skabergudens værk

Det handler om at sanse
Det store og det små
Det handler om at danse
Såvel som om at gå

Det handler om et møde
Med andre men især
Sit eget indre bløde
Ja, finde eget værd

For kun da kan man være
Som menneske man bør
Men først skal man jo lære
At være det, man tør

Ak modet svigter mange
De kigger sig omkring
Og synger bange sange
Det ligner ingenting

Nej, glem de mange dele
Og find dig selv igen
Tænk barn og lad dig hele
For livet er din ven

Zeus og Hera

Man skriver Zeus og Hera
Men glemmer ganske at
Der kan fortælles mere
Om Heras lange nat

Hun har så længe sovet
Igennem tidens år
Mens folk bli'r helt benovet
Overalt hvor Zeus han går

Er Hera kun en kone
Og Zeus er rigtig mand?
Tilranet er hans trone
Som kun en mand det kan

Hvis man vil undertræde
Den feminine gud
Så går hun til af lede
Og finder vejen ud

Ja, tidens tand har glemt
At Hera var der først
Og det er ganske nemt
Kun at se mandens tørst

Men Zeus er lillebroren
En gammel gammel sang
Der sat' sin fod på jorden
Hvor Hera gik engang

For Hera levet stolt
Som quinde var hun stærk
Gudinden var afholdt
Før Guden gik bersærk

Nu har han overtaget
De dele af vort liv
Og det har forårsaget
At Hera blev en viv

For ja, han mestrer lyn
Og tager hvad han vil
Et tragi-komisk syn
Når små liv står på spil

Hvordan ku vi dog glemme
Den Hera der var før
Man kan nu kun fornemme
En afglans hvis man tør

Jeg ville gerne vække
Den sovende gudinde
Så mennesker bli'r kække
Ja, både mand og quinde

Jeg ville gerne give
En hyldest til vor jord
Hvor alle kunne blive
Ligeværdig hvis de tror

På nye nye måder
Helt uden maskespil
Hvor mænd fortalte gåder
Og så gjorde som de vil

Hvor quinder glemte alt
Om spidsunderfindigt spil
Og åbent fik fortalt
netop det, der skulle til

Ja, find din indre Hera
Du quinde som er viv
For der er meget mere
I alle quinders liv

End det som Zeus han viser
Når stærk og strunk han står
Mens eget værd han priser
Og glemmer andres sår

I hvilke hænder ligger
Mon jordens skæbne trygt?
Når jeg omkring mig kigger
Gudinden gi'r ej frygt

For hun kan alle favne
Fra lille og til stor
Hun kender alles navne
Og passer på vor Jord

Ja mand kom bare an
Kryb ikke langs paneler
Glem ej at du er mand
Din quinde med dig deler

Moderjord, hun tar sig en slapper

Moder Jord, hun ta'r sig en slapper

Vinterhviler sit drænede bryst
Mennesker føler sig åh så tapper
Ser kun mørke og slet ingen lyst

Hun hviler så sagte og tyst, Moder Jord
I vinterens evige nat
Mens mennesker samles om bænke og bord
Og forrådet frem bliver sat

Vinter og mørke er vigtige ting
Moder Jord hun kender det ret
Ja, året er rundt og kører i ring
Og dog er alt på sin plet

Kan man nyde de spæde skud
Når foråret først pibler frem
Og alting spirer og vokser ud
Hvis ej vinteren var så slem

Kan man nyde en sommerdag
Af smilende sol overalt
Med lyse nætter og liflig smag
Hvis vi ej tog imod jordens salt

Kan man nyde et efterår
Overdådige farver og høst
Hvis ikke man indser at alt forgår
Mens moderen hviler sit bryst

Selvstændig sommerlig samreflektion

I denne søde sommertid
Der falder blomstersne så hvid
Jeg stikker næsen i en dusk
Af blomstergrene fra en busk


På maven jeg i græsset ligger
Alene mens jeg dovent kigger
På verden den er ganske nær
Består af mig og Alt især


Det pipler frem af liv herude
Mens maven løsner op sin knude
Min fader er en himmel blå
Min moder muld at ligge på


Og jeg er barn af begge dele
Tilsammen bliver alt et hele
Jeg tænker tanker store små
Men mest af alt på himlens blå


Uendelig er verdens tag
Jeg nyder det med velbehag
Og dovner atter stille hen
Mens tankerne får liv igen


Ja, lad os sammen være ene
Så tankerne bli'r ganske rene
Samreflektere er et ord
Af større vidde end man tror


Det smager godt på tungen og
Henfører tanken på en skov
Der ret består af mange træer
For sig men sammen dog især


Hver stamme kan man tælle op
Og føle helt på egen krop
Hvordan det stille fællesskab
Er individer uden tab


Jeg lukker ligeså stille ned
Og tænker på et andet sted
Hvor tiden går så sagte hen
I cirkel rundt kom snart igen


Jeg bli'r til intet og dog alt
Jeg er en del af jordens salt
En langsom langsom sommerdag
En del af mig er nu tilbage


Hvor blev den af i livets jag
Min kedsomhed var dagens smag
Jeg glemte det som alt betød
At suge solens varme glød


Man lukkes inde, gør det selv
Og kalder det et kæmpe held
At bruge tiden i en kø
Kontoret ligner mer' at dø


Jeg tænker atter ganske let
At alt er her på denne plet
Det store og det små især
Jeg elsker alt, ka ikk' la' vær'