Den usynlige lyskrydsbestyrer

Jeg ser verden i striber
og lever kun halvt
det med livsmodet kniber
det jeg ej fik fortalt

Det jeg ikke forstod
det jeg tænkte i går
det jeg helt udelod
mens jeg tog mig en tår

En tår af den bitre
den sviende drik
af et liv som forvitrer
fatter ikke en brik

Men brikker kan flyttes
hvis man har mer end to
og venskab kan knyttes
hvis man ejer lidt tro

Tro på at livet
kan ses uden slør
selv om intet er givet
når jeg leger markør

Jeg markerer mig selv
mens jeg venter for rødt
og mit liv går på hæld
snarere bittert end sødt

Men især jeg venter
og håber blot på
at jeg snart med renter
grønt lys vil få!

bare af en eller anden
for fanden...

og ps... jeg ved sgu'da godt

at det slet ikke livsmodet tænder
men derimod ender i snot

... at lægge sit liv i andres hænder