Surt feminist opstød uden relation til virkeligheden
Baby bleskift er for kvinder
Chokolade er for mænd
Og hvem er det dog, der vinder?
Nej jeg bytter om igen
Chokolade er for kvinder
Og et bleskift er for mænd
Men hvad er det mon man finder
Når man vender hjem igen?
Der er lort i alle kanter
Ungen er jo helt beskidt
Og hvad er det med de vanter?
Alting lå hvor det blev smidt
Fy, nu vrøvler jeg for sådan
Er det ikke, er det vel?
Jeg er sikkert bare knotten
Tænker altid på mig selv
Nej, en mand kan alting klare
Hvorfor gør han det så ej?
Jeg kan undres, men ej svare
Uden at kalde ham en kvaj
Og det må vi nemlig ikke
For det sårer ham især
Vi sku meget hel're slikke
Alting op af alt hans blær
Ja, der findes luftkasteller
Feminine og af mænd
Det er ikke det, der tæller
Når man kommer hjem igen
Nej, så vil man bare have
Alting går som da man gik
Verden den går helt af lave
Hvis han gribes af panik
Eller værre hvis han sover
Hvis han dovner med tv
For så ta'r man nemlig over
Skifter atter ungens ble...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar