Snehvide venter på sit første kys

A13 og jeg nød uhæmmet det pludselige vejrskifte her midt mellem jul og nytår, som farvede verden hvid og dæmpede alle normale bylyde til det rene ingenting.



Verden var stille, stille, stille.

Alt var dækket af et tykt lag sne, selv bilerne, og på en lille villavej fik A13 en pludseligt opstået lyst til at spille død. Død, dead, mort, kuolema, heriotza, surm, make, smrt, muerte, död... og hvad google translate ellers har af forslag for nøjagtig det samme.

Jeg forstod først ikke det lille hint - at hun blot lod sig selv dåne midt på vejen, der, hvor der normalt kører biler, for yndefuldt at lægge sig - og blive liggende.

Helt ærligt -hvor længe er det ok at spille død - midt på vejen? Mor tænker i omegnen af 19 sekunder. Datter er mere på minutter-siden, måske timer endda. Og sådan er vi alle forskellige. Hun fik sin vilje tidsmæssigt og vi kom da også hjem igen i den varme, hyggelige stue. Efter laaaaaaaaaaaaaang, dramatisk tid.

Da jeg så billedet, kom jeg til at tænke på Snehvide.

Så hvid som sne, så rød som blod og så sort som ibenholt. Snehvide i sin glaskiste, ubevægelig, mens hun ventede på sit første kys. Det kys, som skulle vække hende til live. Som kvinde.

Der kom nu ingen prins forbi, så vi gik hjem igen. Hun må vente videre et andet sted end der midt på vejen. For heldigvis var denne Snehvide sammen med den gode Moder og ingen ond Stedmoder havde puttet forgiftede æbler i hende, så hun var ganske let at ryste liv i igen.

Når man kommer fra et hjem med pengeskab

... så skal det da også julepyntes,

Og nej, der ligger ikke $$$ indeni.

Kan huske dengang nøglen var væk et par år. Da den blev fundet igen, kom det stooore øjeblik:

-Hvad var der egentlig i boksen? Tjo. Lillesøsters medlemskort til Bamseklubben. Det var det. Haha...

Genbrugspladsens glæder

Tænk, at det kan føles så godt, at smide ting ud.

Vupti - op i containeren med den - og 240 cm designersofa betrukket med håndplukkede, bordeauxfarvede italienske køer forsvandt.

Sammen med lugten af kattetis fra dengang A12 og jeg var 14 dage i Egypten og A22 skulle passe kat - og ikke vidste der var 2, før vi kom hjem igen. Den ene var en ulykkelig stakkel, som blev aflivet kort efter.

Som sofaen nu også er blevet det.

Ahhh... det lettede.

Mad.. I'm mad!

Baggrundsmusik

Topstyret folkelighed har det med at ende, hvor det startede (nemlig i toppen).

Danskernes mad. Dan Medister Jørgensens projekt;http://danskernesmad.dk/ Bvardr....

Således også denne kampagne som nok så fint taler om Danmarks Nationalret.

Ok – 24 retter lyder fint at vælge imellem. Når det så kommer til valget afhænger det af, hvor man bor og er skåret ned til 3 valg. Og når disse valg så netop ikke ligner noget genkendeligt, men er 8 udvalgte kokkes nyfortolkninger af dansk mad, ja så er det svært at vælge.

Det kan da godt være, at en professionel kok synes det er skide smart at servere grannåle, men de færreste danskere vil genkende dette som mad. Nåja, det var så kun pynten, ligesom de blå blomster og de ukendte små blade også kun er pynten, men alligevel.

Eller det runde rugbrød.

Hallo. Skide smart i en tid med fokus på madspild at servere rundt rugbrød. Rugbrød er noget meget dansk, det firkantede. Det kan ikke lade sig gøre at bage et rundt rugbrød, så man tager en firkantet skive og stikker den ud med en rund form. Voila – maden er gået fra dansk, velkendt og folkelig til noget kokkesmart.

Og ikke noget galt i det, det har bare intet at gøre med almindelige danskere

Selv ville jeg have valgt flæskesteg med det hele. Dvs. tykke skiver af svinekam med sprød svær, kogte og brunede kartofler, god tyk brun sovs og syltet rødkål. Men det kan jeg ikke vælge, for det hører ikke min egn til. Desuden er den valgte kokkevariation en terning flæskesteg – totalt besværligt og ulogisk at udskære steg med svær i 5x5cm, tilbehør er rå rødkål med valnødder og appelsinskiver. Dertil skysovs. Ingen kartofler. Hmmmmmmmmmmmmmm.

Behold endelig al den fancy, fotografvenlige mad, men lad være med at blande almindelige danskere ind i det – for slet ikke at tale om en nationalret. Jeg må le. Haha… men på den triste misforståede måde.

Velbekommen... og 00 for misforstået opgave.. se, en tåre  ;(

Når underbevidstheden råber meget højt

Det gør min indimellem - og så skulle man jo tro, at det var enormt nemt at tyde budskabet. NOT!

Som forleden, hvor jeg læste om et kollektiv på 5 personer, der manglede en 6.

Gerne med børn.

Et totalt naturskønt sted, hvor der var badesø i nærheden, store græsplæner, skov, fasaner, kaniner og rådyr mm.

Og til en rimelig penge i en helt ærlig ret lækker herregård.

Nåmen, mens jeg svømmede hen over disse nye muligheder - en ny drejning for mit liv, som måske måske ikke kunne blive fantastisk - hørte jeg igen og igen og meget højt denne sang i mit indre.

Og egentlig taler sangen jo sit klare sprog om at man ikke vil være alene mere, men i mit hoved blev teksten vredet til at være: All by myself. I only wanna be... all by myself.

Og så er man jo lige vidt. En totalt let gennemskuelig tekst, som bliver vendt på hovedet.

Hvad skal det så betyde, kære underbevidsthed, det ene eller det andet. Alene eller sammen med andre?

SU.

Nej, ikke en fjer i hatten

derimod en sommerfugl af den efterårsdvaske slags :-)

Baggrundsmusik

Det er den tid på året, hvor sommerfugle finder et indendørs sted og sætte sig. Og når man bor i lejlighed midt i byen, som vi gør, så finder vi dem ofte på trappen.

Således også denne eftermiddag, hvor min den yngste og jeg skulle en tur i byen. På vej ud samler hun en sommerfugl op og sætter den på hatten - og så går vi. Op i den regnvåde lidt blæsende by, som denne efterårsferiedag er stuvede fuld af mennesker og børn... som jo også er en slags mennesker.

Det lader ikke til, at sommerfuglen har noget imod sådan en turisttur, for den bliver siddende, mens vi går ind og ud af butikker. Indimellem, især inde i varmen under lamperne, folder den vingerne ud, men ellers tripper den bare lidt rundt og sidder stille.

Ingen ser den, på nær en ældre dame, som siger: -Nej, sikke da en pæn hat, du har. Og sikke da noget fint pynt. Hendes fingre er allerede 10 cm fra sommerfuglen for at pille, da jeg udbryder: - Nej, ikke røre. Den er levende.

Jaja, måske ville historien være blevet bedre, hvis jeg ikke havde sagt noget og derfor nu kunne beskrive gammelkoneskrig, besvimen osv. over bevægelig pynt som stikker af, men sådan blev det altså ikke :-)

En times tid og 5 butikker senere, får jeg kigget på datterens hat - og nu er fløjet. Men sjovt var det... og man har jo kun det sjov, man selv laver.

PS. til baggrundsmusik. Akja. Puff den magiske drage. Verdens mest sørgelige sang. Om tabt barndom, som forsvinder for aldrig mere at komme tilbage. Min yngste datter har netop den alder, hvor hun - eftertænksom som hun er - evner at italesætte denne underlige sorg, hvor man egentlig ikke aner, hvad man sørger over. Udover noget tabt, som ikke kan komme tilbage. Savnet over dengang verden var magisk, hvor ting kunne blive til noget andet som en villet handling. Det forsvinder i den hastig arriverende ungdom, hvor man er nødt til at tage afsked med det gamle for fuldt ud at kunne omfavne det nye. Teenager - som man jo er blevet som 13-årig - men stadig med barndommens erindringer friske. Afsked. Farvel Puff. Vi kommer aldrig til at lege sammen mere.

Og indtil hun finder noget dejlig nyt at omfavne som erstatning, sætter hun en levende sommerfugl i hatten og går en tur i byen.Det er også en slags magi ...

Big boys with big toys

Udenfor mine vinduer er hele krydset fyldt af "Big boys with Big toys".

Baggrundsmusik

De fjerner asfalt osv. på den larmende måde, som får mit stuebord til at vibrere.

Store grønne effektive tingester, på larvefødder, med dobbelthjul, med hænger, kæmpegrab, pusterør, skæretingester, med alt muligt.

Og så står der en mand med en skovl midt i det hele.

Han har travlt.

Alt muligt gear, og så har man alligevel brug for en mand med en skovl???

Og PS: Nej, Baggrundsmusikken har absolut intet med situationen at gøre - udover boys town - og så at jeg kan li' den. It's as old as the shovel... Sorry ;-)

Morgentur - yndlingsbillede

Det her billede er jeg selv rimelig glad for - jeg har selv taget det, men det må man gerne sige alligevel. Havde en periode, hvor jeg tog billeder ned i vand, eller andre blanke overflader, som kunne spejle noget.
Det specielle ved vand, havvand, er de blide, bløde - nogle gange usynlige - bølger i et ellers stille spejl, som bryder lige streger op i kurver.

Kan jeg godt lide... blandingen af ro og bevægelse, tror jeg. Og hvis jeg sad med noget andet at arbejde med end blogspot, havde jeg gjort billedet større, men det går ikke indenfor de snævre rammer af free software, så... vil du se mere, må du klikke på billedet :-)

Morgentur 4

Det er morgen og havnen er tom. Men om eftermiddagen og tidlig aften er her et ganske andet liv.
Utallige gange har den yngste og jeg stoppet netop her på vej hjem fra skolen, hvor hun har fået en is. Jeg har fået ingenting, for jeg har ingen sød tand - men derfor er det hyggeligt alligevel.

Morgentur 3

Klokken er 08.00, det ved jeg, for kirkeklokkerne fra både Domkirke og Sct. Jørgensbjerg blandes med hinanden herfra, hvor jeg står :-)

Morgentur 2

Endnu en morgentur

Grå morgen med støvregn i luften. Alligevel er fjorden smuk.

Morgentur

Jeg er begyndt at tage billeder med min mobil, når jeg cykler om morgenen.

En blågrådiset morgen, hvor man ikke kan se langt. Men... det er der også indimellem kvaliteter i; ikke at kunne se langt, så man nærmest tvinges til at fokusere på det nære.

Dejlig datter

Indimellem må man gerne bare være stolt over sine børn. 

Den måde, de er på - som mennesker. Jaja, ved da godt, at det slet ikke er sikkert, at jeg som mor overhovedet kan tage credit for det gode i mine piger, men jeg gør det nu alligevel... indimellem ;-)

Som her, min den yngste, A13, som endelig har fundet sig en hobby, der passer - altså udover tegning, skulptør og alt andet kreativt, som ganske naturligt render i hendes årer - nemlig bueskydning. 

Sejt, skat.

Bogstavelig talt

Jeg har lavet et nyt emne til de overskrifter, jeg læser rundt omkring, som giver en hel anden mening, hvis man tager det bogstaveligt :-)

Venstre vil rydde op i gymnasiet

Nej, hvor er det altså pænt af dem. 

Så kan politiske partier alligevel lave noget nyttigt. Det er godt nok mange år siden jeg sidst har sat mine ben på et gymnasie, men enhver forælder, der har prøvet at have teenagere i huset ved, hvor meget sådan nogle størrelser roder.

Det er helt vildt. Naturligvis skyldes det, ifølge min teori, at de har så meget indre rod, med alle de hormoner osv. der farer rundt i kroppen, at de ikke kan overskue det ydre rod – og derfor lader det være. Lad falde hvad ikke kan stå; bøger, enlige sokker, tasker, rent og snavset tøj blandet sammen. Alt muligt. 

Oftest efterlades der et spor på gulvet fra hoveddøren indtil sengen eller hvor de nu befinder sig. Og i køkkenet bygger de vakkelvorne tårne, så komfuret er dækket af brugte bageplader, tallerkener med kniv og gaffel imellem, toppet op med et par røreskåle. Den slags.

En af mine gamle kolleger mente helt bestemt at hendes søn i den alder havde et usynligt skilt i panden, hvor der stod: "Lukket under ombygning".

Jeg er ikke helt uenig med hende. Og hvis der ikke jævnligt bliver ryddet op, ja så bliver der jo slet ikke til at være. Hverken derhjemme eller i gymnasiet.

Oprindelig artikel: Jyllandsposten

At sælge ting og sager

Det er altså en verden for sig at bruge DBA.dk for at sælge sine brugte ting. 

Har fx. sendt 11 sms'er frem og tilbage til en nyopereret dame i Kbh, som bor alene med sin søn og ikke må løfte noget - før vi blev enige om en passende løsning til salg af 1 stk. juletræsfod i grønmalet støbejern, som hun havde forelsket sig i. 

Og jeg mener VIRKELIG forelsket. At få 4 sms'er i træk med ord som: fantastisk, dejlig, forelsket, det helt rigtige osv. sender ens tanker udi netdating fremfor netsalg. 

Og så har jeg netop her til aften afsluttet et salg af lysholdere med små søde engle til juletræ. Køberen er fra Norge og det tog 14 mails før vi blev enige om pris, porto osv. Men endelig gik det så i orden. Hun skrev: Så snilt av deg. Jeg sender pr. post et dobbeltkort til dig med søde ord og lægger 300 norske kr. ved. Det går greit, har sendt mye til England som de veksler inn der.

Okzå... glæder mig til posten lander med søde ord og 300 i norske  Suuuk.

Skraldemandens børn og andre løgnehistorier

Vådt vejr en tidlig morgen i Roskilde.

Sikkert upædagogisk at fortælle om det, der ligger bag ryggen af mig, mens jeg fotograferer, men måske alligevel passende, for det jeg kom til at tænke på, da jeg tog billedet, var netop noget upædagogisk.

Overfor Maglekilden ligger nogle tussegamle garager.

Da A25 hed A3-4 stykker eller deromkring, troede hun på, hvad far sagde:

"Der bor skraldemandens børn. De får al det legetøj, som andre børn ikke passer ordentligt på."

Rimelig dårlig pædagogik, men det virkede... sådan da.

Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen: - Fædre er ganske anderledes end mødre. Ikke bedre eller værre, bare anderledes.

Et andet af farmands glansnumre var at trylle slik op til månen. Jaja, det er da surt at have en sød tand, når det kun er datteren, som får lørdagsslik, men alligevel. Hun hoppede på den gang efter gang. - Vil du se, jeg kan trylle slik op til månen? Hov, se lige der ovre - og pist væk var slikket. Spis og sunket nærmest uden at tykke afslørende. Når det troskyldige barn så bad om at få slikket igen lød svaret: - Jeg sagde, jeg kunne trylle det op til månen. Ikke at jeg kunne trylle det ned igen.

På samme måde som nissen til jul. Akja, der der pokkers nisse. Jeg var megatræt af den, men farmand var helt oppe og køre. Nissen lagde ting i sokken hver nat i december. Nissen spiste grøden på loftet. Nissen... ja, da det ikke var nok, så gik nissen rundt udenfor vinduet, så man netop der i mørket kunne skimte omridset af en nissehue i bevægelse - og ikke farmand nedenunder, som gik og holdt den.

Nu var problemet bare, at vi boede i hus med rimelig højtsiddende vinduer, så datteren var udmærket klar over, at den der nisse udenfor vinduet var mindst 3 meter høj, når hun kunne se huen over vindueskarmen. Gys i rå mængder og svært ved at sove efterfølgende.

Ja, det er det, jeg mener... Hvilken mor ville finde på den slags???