Mor og datter

Denne gang min mor.

Oftest, når jeg skriver er det mig, der er moren og datteren er en af mine, men denne gang er det altså mig, der er datter.


Jeg har et ok forhold til min mor. Vores forhold har aldrig været inderligt eller opfordret til fortrolighed. Det har heller ikke været had eller længsel efter kærlighed. Det har nærmest været sådan lidt ala "Nå, vi er forskellige, har ikke så meget at byde hinanden. Hvad skal vi gøre ved det? Gider vi gøre noget ved det? Næh, egentlig ikke. Nå, er der mere kaffe på kanden?"

Måske har jeg længtes efter en moar, husker det ikke, men husker den dag vi fik et godt forhold. Det var da jeg bevidst klippede navlesnoren og droppede det der med at se min mor som mor. Da var jeg i 30'erne. Nu er hun først og fremmest menneske, derefter i familie med mig. Det lettede hvad der måtte have været af rester af dårligdomme ala forventninger. Forventninger til hvordan andre mennesker bør være ifølge en selv er altid en dårligdom. Punktum. Og denne slap jeg altså, da jeg gav slip på min mor som mor og begyndte at se hende som menneske.

Dette menneske kan jeg nogle gange lide, andre gange ikke. Nogle gange har vi noget at snakke om, andre gange ikke. Oftest er vi bare sammen uden at jeg imens eller bagefter dissikerer hvert et blik, hvert et nævnt ord og hver en undladelse. Andre gange tænker jeg lidt dybere.

Denne gang var en af de sidste. Jeg havde impulsivt inviteret mine forældre til lørdagsmiddag. Sker virkelig sjældent, måske een gang om året udover de større begivenheder, hvor der er flere samlet såsom fødselsdage. Men fik lige lyst. Datteren og jeg havde lavet lækker vintermad med planlagt dessert og hvorfor ikke? Vi bor tæt på hinanden og der var mad nok til 4. Vi ses ofte, men som regel er det hos dem, gammel vane.

Men de ville gerne komme. Det første min mor sagde udover hej og tak fordi vi måtte komme og jatak til rødvin var: "Rødvinen er varm. Har du stillet den over radiatoren?"

-Næh, lød mit korte svar, mens jeg tænkte, at det da var en underlig kommentar. En times tid senere roste hun selvsamme rødvin; en ok hverdagsvin i box fra Irma. Så jeg tænkte: -Jeg har da aldrig kommenteret at deres rødvin var varm eller noget andet i den stil. Men nej, måske har jeg gjort nøjagtig det samme overfor hende, bare med noget andet end rødvin og sådan uden at jeg kunne se det selv. Ved det ikke. Orker heller ikke for alvor at dybdeanalysere mor/datterforhold. Så bliver jeg aldrig færdig. Vi er forskellige. Punktum. Jeg ligner min far og min mor bruger lang tid på at fortælle hvor forskellige de er. Min søster ligner min mor.Sådan er det.


Ved kaffen kom hun, min mor altså,  pludselig i tanke om hvor vred hun blev dengang jeg for evigheder siden fik 11 i mundlig tysk i 9. klasse. Virkelig vred. Jojo, det kan jeg da godt huske. Det er sikkert ikke særlig normalt at mødre blive vrede over deres afkoms gode karakterer, men det her var åbenbart lidt anderledes. Min mor er lærer med matematik og tysk som liniefag. Hun har siden sommeren før jeg startede i børnehaveklassen forsøgt at lære mig noget og jeg har nægtet, pure nægtet at modtage undervisning af hende.

Hun forsøgte at lære mig at læse før skolestart, men jeg vendte hovedet væk, når hun forsøgte. 3 måneder inde i 1. klasse læste jeg flydende og skrev måske historier på alt, hvad jeg kom i nærheden af. Og det var noget af det samme inden den famøse tyskeksamen i 9. Hun havde virkelig i fridagene op til forsøgt at få mig til at terpe tysk sammen med hende, for jeg var virkelig dårlig til det, men min far lokkede med sejlture, så det blev overhovedet ikke til lektielæsning. Vi havde 7 tekster og jeg kunne de 3 - foruden at jeg overhovedet ikke havde styr på grammatikken eller tysktale. Men jeg kom altså op i en af de tekster, jeg havde læst og må have snakket som et vandfald - på tysk, naturligvis - for jeg fik altså 11. Som jeg også fik 11 i de to andre mundlige eksaminer jeg gik op til, dansk og engelsk.

Og min mor var tosset, virkelig vred. Hun fandt det uretfærdigt, men kunne jo ikke så godt brokke sig til læreren uden at blive helt til grin. Så hun nøjedes med at gemme vreden indeni, til den kom ud som en lille stikpille mange år efter, hvor jeg havde inviteret mine forældre på middag og vi var nået til kaffen i al fred og fordragelighed.

Så jeg smilede og gav hende ret.... sådan i al fred og fordragelighed, mens jeg tog en slurk kaffe til og som en lille test sagde: - Jeg synes ikke den smager så godt som den plejer."

"Jeg synes det er en rigtig dejlig kaffe, du har lavet, og det var vidunderlig mad, vi fik", lød det fra min mor.

Okzå... så siger vi det. Visse ting snakker man åbenbart ikke om. Løn fx. Ja det er jo også snart længe siden jeg har haft andet a-løse beretninger at fortælle, men kommer qua tysk eksamenshistorien til at tænke på engang hvor jeg fik nævnt noget om mit lønniveau for min mor. Der blev hun også virkelig vred. Over at jeg tjente mere end hun gjorde efter næsten 40 år som skolelærer. Altså hallo, for det første er der ingen som har påstået at skolelærere er i højtlønsområdet, for det andet har hun altid været tjenestemand med dertil hørende fed pension og for det tredie har hun arbejdet deltids i forhold til mig altid. Jeg ved, det er anderledes for lærere i dag, men de fleste år hun har været lærer har hun været hjemme kl 14 om eftermiddagen, haft 200 arbejdsdage om året og ikke mere end max ½ times hjemmearbejde dagligt.

Det når aldrig op på de 37 timer med 5 ugers ferie jeg har haft i mit arbejdsliv. Men al det tænker jeg jo bare. Kunne ikke drømme om at starte den snak med min mor, for det ville ende i "min er meget meget mindre end din" og det kan jeg ikke bruge til noget.

Nå... det var lidt om mor og datter.

PS: Et par dage efter snakkede jeg med min far. Jeg havde lavet kaffe på gammeldags maner og væltet filtret, så kogende vand iblandet kaffegrums havde fjernet et stykke hud på underarmen og medført 2. grads forbrænding. Der gik max 3 timer, så havde jeg min mor i telefonen. Meget bekymret. Gik det ok nu? og hvorfor havde jeg ikke ringet efter dem, så de ku hjælpe, da det skete.

Sådan er mor/datter forholdet også.