Hul igennem

Puf, sagde det, og så var der hul igennem.

Til energien.

Tænker ofte, at der er to stadier, man som menneske kan være i; enten frit flow eller forstoppelse - forhindring, klump, ørespytsten, sten i skoen, whatever....


Altså enten er der frit flow for energien eller også er der noget, som blokerer.

Livsenergien er som en flod, den søger altid den mindst mulige modstands vej, for sådan er vandets natur.


Den graver siderne i floden ud, hvis den opdæmmes midlertidigt og den smutter uden om en stor sten, som ikke kan flyttes. Den klukker glad og ubekymret videre over småsten og suser afsted på lange lige strækninger. Og den stopper op, stiger i sin vandstand, bliver mudret, stillestående, død og ildelugtende, når den møder forhindringer, den ikke kan komme udenom.

Gør floden. Gør jeg. Gør alle mennesker. Længe har der været manglende frit flow - og jeg anede det ikke. Så måske godt ud af øjenkrogen den stigende vandstand, lugtede det rådne stillestående vand, men reagerede ikke på anden måde. Kunne ikke. Kunne hverken se eller handle på forhindringerne for min flods frie flow.

Og det mest underlige er... at her bagefter, hvor floden atter strømmer frit, så aner jeg faktisk ikke, hvad der blokerede den. Kan ikke definere stenen, grenen, eller hvad det nu var. Det er også lige meget. Lærer alligevel ikke noget, der kan bruges til næste gang - for næste gang er anderledes.

Sådan er det altid.

Men nu er der altså frit flow og jeg mærker energi suse hurtigere og hurtigere igennem mig. Den bærer mig videre i livet og tak for det. Energien, frie flow, gør ting, der før var næsten uladsiggørlige eller i hvert fald besværlige, lette at klare, så det nu slet ikke er noget, jeg overhovedet bruger tiden på at overveje.. om jeg skal eller ej... jeg gør det bare.

Som sædvanlig starter det i det nære - og det nære er pt. mit hjem. Har længe sukkende konstateret at vinduerne skulle pudses og støvet i hjørnerne og bag reoler & skabe & under senge skulle fjernes. (Både i direkte og især i særdeles overført betydning) Men... det blev ved tanken. Pust, støn, suk, oversprings-handling og i morgen er der atter en dag & lige nu er jeg for træt. Godnat.

Men så... da der kom hul igennem.. tænkte jeg overhovedet ikke. Jeg sad der med pc'en og pludselig rejste jeg mig, tog svamp og skraber og pudsede vinduer. Det tog et splitsekund. Så sad jeg i stolen igen og kunne slet ikke mærke, at jeg overhovedet havde rejst mig og sat mig igen. Så hurtigt og ubesværet gik det.

Nå, jobsøgning. Fut fut fut... 12 jobs fundet, 7 jobs søgt. Hvad søren... er klokken kun 9.17???

Lave aftaler, købe 3 geniale fødselsdagsgaver samt en enkelt indflytningsditto, legekammerater med hjem - kom hid - jo flere, jo bedre, læse lektier med ungen, lave madplan, handle ind, genoptage kontakten med gammel veninde. Fut fut fut.. og nu læser jeg lige i en god bog i min bedste stol. Har jeg overhovedet rejst mig?

Det er frit flow. Det er hul igennem.

Det er, når man som mig, med tunge skridt dag efter dag har slæbt sig ud i køkkenet for at lave aftensmad under stor sukken og med permanent påklistret martyrmine smækket noget middelmådigt på bordet - og så en dag som idag. Starter med at slå en bolledej sammen, ku bare ikke lade være, fortsætter med at stege koteletter med tilbehør til frokost, laver lige lidt appelsinis til fryseren og hov.. tror også lige jeg laver koteletter i fad med resten af kødet. Nåja, kan da også lave 20 pølsehorn og 10 pizzaboller til fryseren. OG det er da også længe siden jeg sidst selv har rørt en god sennep sammen. Det gør jeg da lige. Uhm! Kig på uret. 14.15!!! Nå, hvad skal jeg nu finde på?

Tiden er ikke noget, som går. Tid er noget, som kommer. Igen og igen og igen. Men det føøøøles forskelligt - alt efter om der er dødvande eller frit flow.