Jeg har mig selv mistænkt for at have hvad man kan kalde et seriemonogamt forhold til mad.
Jeg er ikke kræsen, når man lige ser bort fra stærkt lugtende oste, rød bearbejdet frugt og rå bladselleri. Nåja, og så kommen. Græder sjældent, men at sætte tænderne i et lækkert brød, for så at blive mødt i mundhulen af kommensmag - det trækker altså tårer. Ellers kan jeg spise det meste - og gør det med glæde.
Senest har det været Irmas rosmarinbrød, den der slags der efter 6 minutter i ovnen fuldstændig passer til en sandwich. Tilbehør er flæskesteg m. svær og fedtkant, cremefraiche dressing og rødkål. That's it. Og jeg bliver ikke træt af det. Næste dag skal det være præcis det samme igen.
Eller jeg har en hel uge, hvor jeg lever af hjemmelavet rugbrød med dåsemakrel med hjemmerørt mayo. Hmmm. lyder ikke særlig sundt, men på den anden side; af fastfood at være så får jeg da masser af fibre, de gode olier, æg, lidt tomat og fed fisk.
Så jeg overlever. Det er bare underligt. Sådan at være totalt 100% trofast overfor bestemte typer mad - og så skifte over til en ny elsker efter et stykke tid - som jeg er så er totalt trofast overfor, fordi det bare er lige netop det, jeg har lyst til.
Men sådan er det. Og det ikke engang fordi det altid er kold mad eller den letteste mad, det er bare fordi jeg følger mine lyster indtil de skifter. Jeg har lige forladt en hel måned med jasminris, rød currysovs af den virkelig stærke, lidt lynstegt kød og grove grøntsager. Og intet andet. Andre perioder har det været kalamata oliven og soltørrede tomater, som spillede hovedrollen i kosten. Det tilsatte kød og andet grønt spillede birollerne, som snildt kunne erstattes af andre aktører.
De gange, jeg har været gravid, har jeg kørt linen helt ud. Der var et par måneder, hvor jeg til frokost levede af rugbrød med sennep og reven peberrod... og så et-eller-andet ligegyldigt pålægsagtigt til at binde det sammen med. Ellers, mere uheldigt, første gang, hvor jeg tog 25 kg på, fordi jeg måtte have mit daglige skud salatmayo, Først spiste jeg pomfritter til, men så fandt jeg ud af at det var ligemeget hvad jeg dyppede i mayoen - og så gik jeg over til rå blomkål og den slags.
De gange, jeg har været gravid, har jeg kørt linen helt ud. Der var et par måneder, hvor jeg til frokost levede af rugbrød med sennep og reven peberrod... og så et-eller-andet ligegyldigt pålægsagtigt til at binde det sammen med. Ellers, mere uheldigt, første gang, hvor jeg tog 25 kg på, fordi jeg måtte have mit daglige skud salatmayo, Først spiste jeg pomfritter til, men så fandt jeg ud af at det var ligemeget hvad jeg dyppede i mayoen - og så gik jeg over til rå blomkål og den slags.
Det er da godt, jeg ikke har en sød tand :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar