Der er intet galt i at prioritere maden i sit privatliv - hvis man nyder det mens det spises.
Der er heller intet galt i at lade være.
Men der er noget galt i at binde sin identitet op på noget så simpelt og medmenneskeligt som det at spise. Det er den ene ting som er fælles for os alle. Hvor er det bare synd at maden bliver ekskluderende fremfor inkluderende.
Der var engang - har jeg læst mig til i gamle texter - hvor det, at dele sit måltid med en fremmed var noget positivt. Det er indimellem lidt svært at mache i dag, hvor det identitetsskabende træder foran det egentlige formål med måltidet - at blive mæt og forblive bare en smule stærk, sund og rask.
Nogle putter rucola i kaffen og drysser salaten med kanel - eller også er det omvendt. Nogle giver en en skideballe fordi man gav deres ADHD barn en hjemmebagt bolle med gammeldags smør til fødselsdagen. Andre himler op fordi man ikke bagte selv, men serverede færdige pølsebrød og uøkologiske pølser med ikke-hjemmelavet ukorrekt ketchup i.
Det er pissenemt at komme galt afsted i dagens kost-Danmark og det er vel egentlig nemmere at mødes over et glas vand end at invitere fremmede til middag.
Enten kan de ikke tåle det eller også har de ideologiske grunde til at undlade at spise den mad man i sit ansigts fodsved har frembragt - og resten - dem uden ideologier, de er bare på slankekur og beder om en brevvægt, så de ikke får for meget af noget.
Gisp… siger jeg bare. Træk dog maden ned i øjenhøjde. Spis, når du er sulten. Lad være med at tænke på mad, når du ikke spiser. Drop det identitetsskabende - det er sgida bare føde, for pokker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar