Lidt om dyr

Kommer til at tænke på en af mine rigtig gamle venner, en gæv håndværker, med barn nr 2 omkring de 4 år. Hvis yndlingsdyr – og også det eneste – var en sød lille fugl ved navn Coco.

Af en eller anden for længst glemt grund døde denne fugl, mens min ven var alene hjemme og ungen i børnehave.

Stor tragedie.

Han valgte så den umiddelbart nemme løsning – en tur i skraldespanden med de gamle fugl efterfulgt af en tur til dyrehandleren efter en ny.

Jojo, de havde da masser af undulater, desværre ingen blå som den gamle, men han kunne få en grøn. Tik tak tiden løb og gode råd var dyre, så han valgte en grøn og fik den listet ind i buret inden han hentede drengen i børnehaven.

Drengen styrede direkte mod buret efter hjemkomst – som han altid gjorde – stoppede forbløffet op og udbrød begejstret: -Coco grøn. Far malet Coco !!!

Akja, det var dengang – dengang far var ufejlbarlig og ku alt i børnenes øjne.

(PS: Det var så også selvsamme barn, som begejstret kom hjem og fortalte at julemanden havde samme støvler som far. Og far trak vejret lettet ved tanken om at det hvide skæg og den røde dragt var nok til at narre knægten, da han agerede julemand i børnehaven.)