Et nytår fra glemmebogen

Baggrundsmusik

Skriver du dagbog?  Det gør jeg. Det letter at skrive - uden at læse. Og det letter at læse, genlæse, senere, når det hele er kommet lidt på afstand. Her har jeg genfundet et gammelt nytårsskriv, og da der ikke er så langt til nytår 2011 sætter det tanker i gang.

Om hvordan jeg havde det dengang - og om hvordan jeg har det, netop nu - og især vil have det dette nytår.

Ved ikke helt hvorfor, men nytår har for mig altid været noget særligt. Det sætter punktum for året, der gik, og hvis man gider, så er det  det perfekte tidspunkt at reflektere på.

Så her kommer lidt refleksion:

På årets sidste dag. Elisabedst sprøde stemme flyder mig i møde denne årets sidste eftermiddag og sætter ord på året, der gik. En gammel sag fra 96 med endnu ældre ord (jaja... B.S. Ingemann 1823).

Det gør dem ikke mindre.

Fred hviler over land og by
Ej verden larmer mer
Fro smiler månen til sin sky
Til stjerne stjerne ser


Og søen blank og rolig står
Med himlen i sin favn
På dammen fjerne vogter går
Og lover herrens navn

Der er så stille og så tyst
I himmel og på jord
Vær også stille i mit bryst
Du flygtning som der bor

Slut fred o hjerte med hver sjæl
Som her dig ej forstår
Se over by og dal i kvæld
Nu fredens engel går

O lær af ham din aftensang
Fred med hver sjæl på jord
Til samme himmel går vor gang
Adskilles end vort spor

Fred med hvert hjerte fjern og nær
Som uden ro mon slå
Fred med de få som mig har kær
Og dem jeg aldrig så

Nytåret skal holdes alene, ungerne er på Xvej sammen med Mr. Ex og de gamle venner. Passer mig fint. Jeg gad ikke tage op i byen, så jeg tullede ned til den lille købmand og købte for 500 kr nytårsnødvendigheder. Ingen hatte og den slags, ej heller fyrværkeri, men god mad og en 2 personers kransekage, som jeg allerede har taget hul på. Den passer bedre her til eftermiddagskaffen.

For at ære min gamle mormor købte jeg en flaske Den Gule Enke, som jeg har lagt på køl - og øl, hvis jeg nu får de lyster senere- eller før. Champagnen skal ikke nydes med kransekage, men skal bruges til at fejre MIG, Året, der gik og Året, der kommer. Jeg er ikke den store champagnedrikker - så heller et rødt glas Chateau-neuf de pape, Laphroaig whisky eller bare en håndbajer, men forhistorien omkring den gule enke er som følger:

Min højtelskede mormor var førstefødte datter, min mor er førstefødte datter, jeg er førstefødte datter og da jeg så fødte min egen ældste datter, ja da kom min mormor på besøg. Det er noget meget uhørt i vores familie. Normalt kalder hun selv til samling og er sjældent set udenfor Ringsted&omegn, men denne dag, dagen efter jeg kom hjem fra hospitalet med det lille nye vidunder, dukkede hun altså uanmeldt op - ifølge med min noget chokerede mor - i mit lille 3kløvers (dvs. mig=mor, x=far, baby=baby, samlet = Det lykkedelige 3kløver) mikroskopiske, men romantiske taglejlighed.

Det var en fredag formiddag. Vi sad ganske ene 4 generationer af førstefødte quinder og kiggede ud over den snedækkede by. Og så sprang champagneproppen fra den medbragte Gule Enke. Og da klokken blev eftermiddag og de forlod ganske uden at vi havde tænkt på frokost og anden slags hverdagsagtige ting, ja da var vi alle halvsnaldrede. På den gode måde. For det var en meget smuk boble i tiden, værd at erindre.

Og derfor havde jeg planlagt at fejre en ganske særlig begiventhed som min allerførste nytårsaften mutters alene med Den gule Enke, for at hædre min nu afdøde mormor, som viste mig lidt om, hvordan man fejrer.

Her springer handling.....

1. januars eftertanker: Tjaaaah, året blev vel afsluttet med et passende punktum på min lange OVERMUCH periode - nemlig ved at jeg brækkede mig hele 1. januar. Jeg var blevet lidt halvskør sidste halvdel af december af mangel på mine unger; for mange feriedage og mangel på voksenkontakt - og et overtryk indeni af ting, der kun kunne komme ud på en måde; ved at svælge i dem - til det blev for meget, OVERMUCH, så jeg kunne vende skuden og blive lidt afbalanceret igen.

Nytårsaften var fed på sin egen måde. Den 2-personers kransekage passede som sagt fint til eftermiddagskaffen. Jeg tullede rundt, hørte musik, hyggede om at lave lidt lækker mad, mens jeg drak hyggeøl. Den gule Enke blev lukket op til middagen. Jeg så tv og jeg så fyrværkeri. Der var jo fuldt udsyn her på 3. - i stuen ind over byen og i køkkenet ud over den mørkere del, hvor jeg kunne se langt væk, herunder også fyrværkeriet fra Xvej, hvor de fleste af dem, jeg kendte, var, incl. x-mand, x-venner, ikkex-unger, bare midlertidigt udlånt. Der var fyrværkeri overalt og det var større og flottere og mere overdådigt end tidligere år. Sådan virkede det i hvert fald.

En time efter midnat løftede jeg flasken for at skænke mig et glas til - for at opdage, at flasken var næsten tom. Lyder totalt klicheagtigt, den slags man ser i b-film, men sådan en Gul Enkeflaske er altså temmelig tung i sig selv, så jeg var følte mig lovligt undskyldt. Sixpax med øl var også væk.

Til gengæld var jeg kommet i vældigt dansehumør, så jeg skiftede tøj og smuttede op i byen. Endte på Gimle, hvor jeg allerede i køen udenfor blev forsøgt scoret af en sød, altforung fyr. Med mit humør blev det til afslappet hyggesnak der i køen. Jeg blev et par timer, dansede lidt med whoknows(de gange jeg har danset de sidste 10 år kan tælles på en hånd, jeg danser helst ikke, og det foregik da også lidt akavet, men skidt med det. Bare det, at jeg frivilligt sagde ja til at danse er store sager).

Jeg var hverken fuld eller tosset, men lige inden jeg gik hjem skyllede jeg i et anfald af overmod en dobbelt singlemalt whisky i mig i baren. Fik bare sådan lyst. Og så gik jeg hjem. Fornuftigt nok alene, selv om Claus, 29, Valby, prøvede at overbevise mig om det modsatte.

Da jeg havde gået lidt i den kolde natteluft tænkte jeg; det var da underligt så smalt det fortov er, jeg går jo helt ud over stregerne. Hmmm. Vel hjemme igen smed jeg mig i sengen og sov dejligt til kl. 11. Så vågnede jeg og var dårligt. Resten af dagen var jeg så dårlig, at jeg brækkede mig hvert 20. minut.

Føj, hvor havde jeg ondt af mig selv. Jeg har ikke været så dårlig siden jeg var 14. Jeg får normalt aldrig tømmermænd, højst lidt ondt i hovedet, men her gik maven totalt amok. Jeg sad i sofaen og så tv, men uanset hvilken kanal jeg valgte, var der nytårsindslag, hvor folk sad med champagneglas - og så skulle jeg løbe igen. Vågnede op til slatten dåd kl 20 - lige tidst nok til at se noget så uskyldigt som Min søsters børn - ganske uden champagne. Og det var så det nytår.

Men nu er det så snart nytår igen. Hvad mon den bringer?