Hun er alt det, jeg ikke er... undtagen i marts

Min yndlingssang pt - og desuden fuldstændig årstidsmæssigt passende. Skrue op for lyden og tryk her, så forstår du hvad jeg mener... måske ;-) Tænk, hvis jeg turde leve op til det indre ønske om følelsesmæssigt at følge denne sang. Nytter ikke. Jeg prøvede sidste år på samme tid. Da gik det heller ikke. Venter, men tør ikke springe ud i marts.

Hun er alt det, jeg ikke er. Derfor nærer jeg en fascination for denne kvindetype.

Elisabedst har lavet så meget. Jeg har faktisk engang for mange år siden set hende på Roskilde Festivalen, dengang den følsomme side endnu ikke var tilladt. Dengang bandet hed Voxpop og udklædning var torpedobarm så skarp man ku stikke sig på den.

Nåmen, skøn sang.

Elisabedst er så dejlig sød og blød og hård og sej og strutskørtagtig lyserød stærk i sin kvindelighed. Noget at lære for Lone her, som helt sikkert set udefra mangler noget blødt og lyserødt i sin skarpt definerede, minimalistiske livsstil - også kaldet psyke.

Jeg kan huske, at jeg for år tilbage tænkte denne tanke: -Hvis jeg var en danser, hvilken danser ville jeg så være? Altså som en art nærmere definition på ens egen mennesketype. Jeg ville være balletdanser. Helt sikkert. Men en balletdanser med en indre trang til i stedet at være mavedanser. Mavedanser med sensuelt  frit roterende deller i stedet for skarpt defineret, kontrolleret op på tå og stræk et ben. Mavedansere har livet og livsglæden i sig. Balletdansere viser hvor langt mennesket kan komme udi viljestyret unaturlighed, når der lægges nok træning bag.

Pyt - hvad får man, hvis man forsøger at vaske pletterne af en leopard? En meget frustreret leopard.

Men derfor kan man jo godt undres, tænke og drømme om noget andet end det man sådan inderst inde er - som kvinde. Jeg har andre fuldstændig tilfældige fascinationer af kvinder, som er synlige i det offentlige rum. Og jeg kommer virkelig på overarbejde, når jeg skal granske overfor mig selv hvorfor. En af de mere pinlige er Annette Heick. Det er virkelig pinligt, i min verden, at jeg bare ikke kan springe en artikel eller et program over, hvor hun optræder. Hun er også alt det, jeg ikke er. Jeg er vildt imponeret. Over så meget, altså hallo, kvinden er bl.a. ejendomsmægler foruden overeksponeret medieperson, popsanger osv, men især det mindst væsentlige: hun har rengøringsvanvid - og indrømmer det åbent. Har med nogle veninder skrevet bogen: -Gør det noget jeg støvsuger imens?

Jeg har ikke læst den, men holdahelt op... tal lige om anderledes kvindetyper. Det er virkelig, virkelig fascinerende. Faktisk har min ældste datter en veninde i samme genre. Sidst vi var samlet til fødselsdagsstorfest beklagede hun sig over sine bulede pander. Min datter svarede at det var fordi hun strax efter madlavning gjorde dem rene under koldt vand. Så blev de bulede. Sikkert rigtigt nok, sådan teoretisk, men hendes svar var, at hun bare ikke ku holde ud at vente til de blev kolde med at gøre dem rene. (Ku ikke holde ud {()

Dybt fascinerede. Hvad er det der driver denne kvindetype til at få det fysisk dårligt ved tanken om at vente 7 minutter med at fjerne enhvert spor af levet liv i hjemmet, såsom madlavning? Ja, jeg ved det ikke, men jeg kommer til at tænke på min ene kusine - ja, jeg har faktisk ret mange af dem - som tilbragte en uges kvalitetstid i sommerhus sammen med mig. Bare os to kvinder med børn. Et par uger efter ringede hun og sagde, at hun havde lært meget af mig. Se, der blev jeg virkelig nervøs, og det blev ikke mindre da hun fortsatte: -Jeg har lært at det er ok at vente ½ time med at tage opvasken.

Okzå. Jeg er altså en kvindetype, som kan lære andre at vente ½ time med at tage opvasken. Så har jeg da ikke levet helt forgæves. Det de så til gengæld kan lære mig er ganske åbenlyst, men se om det hjælper!  Nope. Jeg er stadig hende som stod bagest, da der blev delt husmoderlige gener ud og jeg er stadig hende, som elsker et rent og ryddeligt hjem, men som samtidig tager det som en personlig fornærmelse, at der skal vaskes op hver dag. Ryddes op hver dag. Osv.

Hvilket altsammen blegner i sammenligning med mit manglende mod til at springe ud i marts og tillade mig selv at blive plukket, plukket lidt af den der ikke nærmere defineret 'dig'. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar