Musebus

A11 har hele ugen taget bussen alene i skole kl 07.45. Her i dag fortalte hun mig, at den var temmelig fyldt hver dag, fordi der var gymnasie elever med.

- Nå, det var da ikke så godt.

- Næh, der er ikke så meget plads, men det er interessant at høre hvad de snakker om

- Hvad snakker de så om?

- Joh, drengene snakker om pigerne og pigerne snakker om hinanden.

Sådan, skat, sej observation. Så kan det vist ikke siges mere præcis. :-)

Det minder mig forresten om en af de gange, hvor jeg var med bussen og fulgte hende. Jo, det var sandt. Den var fuldstændig fuld af gymnasieelever. Flest piger - eller også fyldte de bare mest. Ved det ikke.

Nåmen, datteren og jeg sidder i den forreste del, det er sensommer med bare ben og sandaler. Og pludselig ser jeg en mus på midtergangen. En sød lille markmus, som åbenbart havde valgt et alternativt transportmiddel netop denne dag.

Impulsivt, lettere begejstret og måske lidt for højlydt siger jeg til A11: -Se, der er en mus.

Det udløste en kædereaktion af de sjovere. 2 piger drejede synkront hovedet, fik øje på musen og skreg. Dem lige bagved strakte hals, fik øje på musen og skreg. Og dem, der intet kunne se, men kun høre, skreg også.

Fuldstændig ligesom dengang jeg boede i Tyskland og med en veninde en formiddag tog i biffen og så Bambi på tysk med adskillige børnehavebørn. De skreg også synkront, lo synkront og græd synkront. Sikkert uden helt at fatte hvad det var, de reagerede på. Og sandt at sige er det også den gang jeg selv har grædt mest i biffen. Sådan uden at tænke over det. Jaja, Bambi er en sørgelig film, moren dør, hulk osv, men jeg blev grebet af stemningen.

Og det samme skete i bussen. Al den larm skræmte musen fra vid og sans, så den løb mod chaufføren og den nu åbne dør. For chaufføren, som intet fattede, holdt ind til siden og åbnede dørene som en ren refleks på al det skrigeri.

Jeg så mig omkring. Flere af pigerne forrest, som vidste det var en lille mus, det drejede sig om, havde rent faktisk løftet benene op på sæderne. A11 sagde bagefter:
- Mor, jeg troede kun det var i tegnefilm, man så den slags.

Der i bussen var hun ligeglad med de skrigende piger, hun var mest optaget af musen. Hvor blev den af? Jeg så det godt, men jeg nænnede ikke at sige det til hende. For da chaufføren fandt ud af, at der ingen fare var, så lukkede han fordørene og fortsatte sin kørsel. Og der, bag den ene dør, lå en fladmast lille pelset klat, en xmus, som så gerne bare ville have været af, men ikke nåede det. Jeg tror heller ikke andre så det, for roen sænkede sig lige så hurtigt, som panikken var opstået.

Akja, hvem skulle tro, at det kunne være så sindsoprivende at køre med bus?