Jeg samler på roser

Mange mennesker har selektiv hørelse. Kender du det? Man kan sige noget pænt til en person, men de hører det simpelthen ikke. Siger man noget der kan fejlfortolkes som kritik, ja så hører de det straks. Det er synd.

Det går ofte lidt bedre på skrift. 

Man skriver noget pænt til andre og så har det lidt mere vægt, når det sådan står der sort på hvidt, ikke lige til at slette. 

Men igen - mange læser det kort, tænker måske: ihh, det var da dejligt at høre, men de gemmer det ikke.

Det gør jeg. Jeg samler på roser. 

Faktisk har jeg i mit mailsystem oprettet en mappe, som hedder Roser. Her gemmer jeg mails som folk sender til mig fuld af pæne ord. Nogle af de mails, der ligger i denne mappe, er fra mig til mig. Jeg kan finde på at sende mig selv en mail, hvor jeg skriver noget pænt (og sandt), som jeg har brug for at høre lige nu. Så kan jeg efterfølgende tage den fra og læse den igen, når jeg trænger til det.

Jeg sakser også bemærkninger fra andre internetforums eller private sms’er, hvis folk skriver noget om mig, der gør mig rød i kinderne af glæde. Så ryger det i en mail til mig selv og ind i mappen med Roser. En af dem lyder sådan her:

Jeg besøger ofte din hjemmeside Lone, - og jeg suger til mig, for dèr flyder det med honning og visdom, formidlet a la Lone - ligetil og letforståeligt. mkh. martin.

Tak for den Rose, Martin. Den farvede mine kinder og lysnede min dag :-) Ikke alle roser er så overdådige, men der kan være lige så meget værdi i en lille bitte sidebemærkning – når man tager det til sig.

Der går ofte måneder imellem, at jeg læser disse Roser, men det er rart at vide, at de er der. Det har meget lidt at gøre med at være selvglad, det her. Det er noget helt andet det drejer sig om. Det drejer sig om at kunne få øje på alle facetterne af en selv, ikke glemme halvdelen. For nogle gange, så glemmer vi alt det gode om os selv. Så ser det hele gråt ud - eller hver gang vi får fingre i en blomst, så stikker vi os straks på tornene. 

Disse øjeblikke er det godt i ro & fred at åbne denne mappe med Roser og læse den igennem. Det kan klart anbefales - uanset om man er IT-nørd som mig, der har alt det vigtige på pc'en - eller om man vil lave en fysisk mappe, hvor man sætter sine roser ind på skrift. Det kunne være et postkort eller et brev, et fødselsdagskort som klistes inde i Rose-Mappe. Eller en bemærksomhed, man skriver ind, mens den endnu ligger frisk i hukommelsen. (ups… did it again… ’bemærksomhed’. Fik lige i skyndingen lavet et nyt ord – sikkert afledt af en ubevidst sammentrækning af bemærkning og opmærksomhed. Hmmm… Lader det stå ;-)

Når man som mig samler på Roser, så er det også vigtigt at huske, at hvis de betyder så meget for mig, så vil en Rose fra mig til en anden også betyde noget. Nu skal de jo være ærlige, for at man kan tage dem til sig, men det er vigtigt at formidle det gode videre til andre. Vigtigt, ikke bare at sige det negative – hvilket ofte falder ganske let at gøre, men rent faktisk ærligt fortælle en anden person, hvis man føler de gør noget eller ER noget, man respekterer, ærer, elsker, beundrer og alle de andre positive følelser vi kan finde på. 

Nogle gange er det underligt nok svært at melde åbent ud, man krummer lidt tæer af forlegenhed over at tage så store, positive ord i sin mund. Tænker måske også at det ikke er nødvendigt, fordi den anden sikkert ved det. Men hvad så om man ved det? Det er vidunderligt at høre alligevel. Og kan varme de dage, hvor man trænger så pokkers til se gennem den kedelige grå tåge af tristhed.