Sådan cirka 600 meter fra farmand og 2000 meter fra mig. Ja, hun har altid været meget hjemstavnsbundet.
Helst ikke for langt væk og allerhelst ikke i for store skridt.
Navlestrengen til det gamle centrum skal helst rykkes over lidt ad gangen - så har hun det bedst.
-Jeg savner allerede far, fortalte hun mig i telefonen kl 22.21 i aftes, da hun sad med alle papirerne. Fars datter har hun altid været - som den yngste er mors datter.
-Så lav en blød overgang, skat, der er jo ikke længere end I kan spise aftensmad sammen hver dag og så kan du gå hjem og sove bagefter.
Nej, det var måske alligevel for pattet, syntes hun, så hun havde lagt max på. Max 1 aften om ugen hos far.
Fint nok.
A10's kommentar var: -Hvem skal så vaske tøj?
-Det skal far.
-Jeg tror aldrig han bliver lige så godt til det som storesøster.
-Det kan han lære.
-Jaja, det ved jeg godt, men A20 har jo et forspring, for hun har gjort det i flere år og hun skal jo også fortsætte med at vaske sit eget tøj, nu hun flytter, men far... han skal først til at begynde. Så.. altså.. han når aldrig at blive lige så god.
Så er det man bider sig 7-8 gange i tungen og bagefter er ganske stolt over det, man IKKE sagde. Hvis jeg skal give et godt råd til kommende skilsmisser, så er det at gøre det før, ungerne er så store, at de føler ansvar for hjemmet som arbejdsplads. Jeg har aldrig opdraget mine unger specielt kønsspecifikt, men den ældste har været Mama Pasta, fra hun var 3 år. Eller 4 måske. Det var første gang andre så det, i hvert fald.
Da hun brølede til nogle børnehavebørn: -Stil op i rækker to og to med hinanden i hånden, så går vi. Hør efter hvad jeg siger. Madpakkerne kan vi spise, når vi kommer frem. Her til højre ser vi....
Og det var ikke engang børn, hun kendte. Hun var på besøg hos farfar og de besøgte naboengården, som skulle vises frem til en ukendt børnehave. Og da hun kendte til al det, der skulle vises frem, ja så overtog hun automatisk styringen. (og fik lov til det - af en eller anden mærkelig grund, ja, jeg var altså heller ikke med, måske derfor)
Sådan har det været siden. Hvis hun som 10 årig fik lov at gå hjem alene kl 15.00, så havde hun fodret hele vejens unger af med hjemmelavede pandekager eller lignende, når jeg kom kl 16.15. Jeg har virkelig virkelig prøvet på en pæn måde at stoppe hende mange gange efter skilsmissen, men hendes rod-tærskel ligger meget lavere end farmands og desuden har hun født med evige duracell-batterier installeret, så hun hverken er A eller B menneske, men begge dele. Tidligt op og sent i seng. Hun når simpelthen mere end andre normale mennesker. Tager tingene i et snuptag, hvad enten det er planlægning af kæmpe fester, indkøb, arbejde, lektier eller... vasketøjet....
Og selv om hun er god til at sætte andre i sving, så tager hun oftest den største tørn selv. Hun er kort sagt udmattende. Jeg er pavestolt af min ældre datter sådan generelt. Hun er smuk, rummelig, sine venners ven, elskelig, dejlig, vidunderlig og jeg ønsker hende ikke anderledes. Jeg smider gladeligt, hvad jeg har i hænderne, når hun ringer eller kommer forbi, men udmattende ... det er hun altså.
Hun udmattede mig allerede som spædbarn, så jeg sov til eftermiddag, mens vi fandt et fast ritual med legetøj, der kun blev fundet frem i netop den anledning, så hun kunne sidde og lege i sin tremmeseng, mens jeg stillede uret til 45 minutter nødsøvn - til mig. Men hvad skal man gøre med en unge, der klarer sig glimrende med 7 timers søvn i døgnet? Når mor her helst skal have 9.
I dagplejen lærte hun at være stille, mens de andre sov, men sov gjorde hun ikke selv. I utallige bøger har jeg læst, at det er et spørgsmål om vaner og opdragelse, det med, at få ungerne til at sove. Jeg vil bare sige... det er altså også et spørgsmål om gener. Nogle mennesker har bare mindre søvnbehov end andre. Selv knebet med at stille hendes barnevogn, så hun fik sol i øjnene og måtte lukke dem, virkede ikke. DET virker ellers på de fleste børn.
Anyway... hun er en total-aktiv type - som sin far i øvrigt, han bruger bare sjældent sin aktivitet på huslige gøremål - og nu flytter hun altså hjemmefra. Og hvad skal farmand så gøre? spørger den lille.
Igen og igen gentager jeg: .-Klare det selv. Indimellem hvæser jeg: -Du gør det bare ikke for ham.
Hun ved, at de 3 gange om året, jeg hvæser som en kat, når jeg snakker, så er det værd at høre efter. Men jeg er nu ikke for alvor bekymret. Hun er rigtig god til rigtig mange ting, men hun er en lille kunstnersjæl, der lader verden falde sammen om ørerne på hende, mens hun nørkler med det, hun nu er i gang med. Som farmand opdager hun først, at der ikke er flere rene sokker, når morgenen kommer 5 minutter i gå hjemmefra tid.
Det skal nok blive hyggeligt i det lille farmandshjem. Jeg forudser et par måneder med storindkøb af rene nødvendigheder såsom strømper og undertøj. Og hvis hun kommer hjem og siger, hun har vasket tøj, så kræver jeg fuld forældremyndighed ;)
PS:
Argh............
osv...Fandt lige ud af, at farmand har klaret kommende status qou på sin egen måde. Ældstedatter & ynglingsfar lavede en studeaftale som indebar 1 stk. ugentligt vask fra datters side contra 1 stk månedlig betaling af mobil fra faders side.
Ihhhhhhhhhhhhh... jeg ku' skriiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiige. Men.. jeg burde ha set det komme. Første gang jeg var inviteret til spisning hos hr. nu X ringede jeg opdullet på døren og 1 stk ung smækker pige åbnede og nikkede nådigt til mig. Jeg var fuldstændig paf... indtil kommende børns far styrtede frem og hev mig indenfor, mens han skubbede 1 stk smækker pige ud af hoveddøren og galent smækkede den i med foden.
Først senere fandt jeg ud af, at det var hans lillesøster, som altid var i pengemangel og derfor villigt tilbød totaloprydning incl. rengøring af 1 stk 1-værelses før kommende mor til hans børn blev trakteret med lækker mad.
Akak...Jeg gemmer min fryd af vejen. Det hører alligevel ingensteder hjemme. Get a life, Lone, get a life!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar