Kom pludselig til at tænke på sidst, vi skulle holde kusinekomsammen. Vi prøver virkelig at holde det mindst årligt, men der kommer ofte noget i vejen. Men denne maj-weekend havde vi altså fået fastlagt. Det blev dog med en del forviklinger.
Det skulle holdes i mine forældres sommerhus i Frølunde Fed. Man kan jo køre i bil, men man kan også tage toget til Slagelse og køre i bus det sidste stykke. Nu kan jeg vældig godt lide at køre i tog, så A4 og jeg skulle med toget fra Roskilde. Det var godt fyldt. Jeg havde klapvogn med og vi måtte stå i mellemrummet ved trapperne. –Hvornår er vi der? lød det hele tiden fra A4, der var for lille til at kunne se ud af vinduerne og nyde turen. Da vi nåede Ringsted, kunne jeg lettet sige: -Næste gang det stopper, skal vi af.
Det sagde jeg så mange gange, at jeg til sidst havde helt hjernevasket mig selv, så da toget endelig lagde an til at stoppe, var vi som de første ude på perronen med klapvogn og det hele. Jeg drejede automatisk til venstre og rundede hjørnet på stationsbygningen – og standsede så op. Helt op. Sorø!!! For pokker da. Jeg havde glemt, at Sorø lå mellem Ringsted og Slagelse. Tilbage igen, rundt om hjørnet på to klapvognshjul, hold fast barn. Jeg råbte til togmanden, som var ved at fløjte afgang, og han hjalp mig galant ind i toget igen – med klapvogn og det hele. Mens han så ud til at more sig vældigt.
Korrekt af på Slagelse Station. Fandt busserne. Dvs. så en kæmpe busholdeplads og VORES bus på vej ud. Jeg fik sat klapvognen i galop og vinket efter den. Han stoppede pænt. Der sad en mor og en dreng i bussen. Ellers var vi de eneste – og der kom heller ikke andre på under hele turen. Men det tror da pokker, når den kører for tidligt.
Vi stod denne gang af det rigtige sted og gik det sidste stykke ned til sommerhuset, som var helt tomt. Hmmm… hvor mon de andre var henne? Jeg fik mobilen i omdrejninger. Kusine 1 incl. mand&børn havde aflyst. Kusine 2 havde syg mand og børn, der ikke gad, men hun var solo på vej ud til bilen NU og ville være der om en times tid. Søster&svoger var nået til Vejle… for anden gang. Første gang havde de glemt et-eller-andet vigtigt og var kørt retur til Århus. Og i Vejle var der trafikprop. De havde nøglen.
-Jeg skal tisse, sagde A4. Vi fandt en busk omme bagved. –Det ser ud til regn, sagde A4. Hmm… af børn og fulde folk… -Hvorfor går vi ikke bare ind? ville barnet vide. –Vi har ingen nøgle, skat. –Det er altså ikke så sjovt at være i sommerhus, mor, når man ikke kan komme ind i det.
Og det kunne hun jo have ret i. Jeg kunne huske, at min far engang havde sagt to ting omkring nøgle. Den ene var, at det var en standardnøgle, der kunne fås i enhvert byggemarked, bare man huskede, det var en H-nøgle. Jotak, det kunne jeg godt huske, men uden bil var det lidt besværligt. Den anden ting var, at vinduerne i værelserne sad med udvendige skruer. Ja, måske en løsning. Jeg gik over til naboen, som jeg aldrig har set før, og spurgte, om jeg måtte låne en skruetrækker. Ja, det måtte jeg gerne. –Jeg skal nemlig skrue et vindue af, så jeg kan komme ind.
–Jaså, ja, det var da hyggeligt…..Naboen var ganske upåvirket, så bevæbnet med skruetrækker gik jeg tilbage til huset, tog en dyb indånding og gik i gang, mens jeg pædagogisk forklarede A4, hvad jeg lavede. Hun var ret interesseret i det projekt og villig til at hjælpe med at holde de løse skruer. Det var nemt nok. Lidt tungt at stille vinduet ned, men ellers Piece of cake. Vi klatrede ind og låste døren op indefra.
–Skal vi ikke sætte vinduet på igen, mor? spurgte hun, men det overlod jeg til svogeren, når han kom. Hvad han da også gjorde på et tidspunkt, sammen med søster. Kusinen kom også og resten af weekenden var vældig hyggelig. Håber vi snart ses igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar