En påfuglehistorie

Jeg kan så godt lide denne historie. Husker ikke hvor jeg samlede den op, men her er den:

Legenden fortæller, at påfuglen blev født som helt hvid.

I hele fugleriget følte han sig udenfor midt blandt disse vidunderlige farver overalt omkring ham. Den store Ånd gav påfuglen en mission; at rejse jorden rundt og finde ondt og negativitet og absorbere denne modsatte energi i hans egen krop, så den ikke spredte sig. Påfuglen fik at vide, at han ville blive belønnet. Så han startede sin mission.

Mens han udførte sine pligter, begyndte han at lægge mærke til, at at hans fjer fik de smukkeste farver. Han spredte sin hale for bedre at kunne se, og jo, sikkert nok, han var ved at forvandle sig til en strålende, farverig fugl. Glad fortsatte han sit arbejde med stor iver. Jo hårdere han arbejdede, jo smukkere blev han.

Så en dag så han ned på sine fødder og skreg i rædsel. Han havde de grimmeste fødder i hele fugleriget!

Så når du ser den strålende påfugl, husk da på den mission han fik og det arbejde han gjorde, for at fortjene disse farver. De perfekt formede cirkler eller øjne på hver fjer er for at kunne holde udkig efter stadig mere negativitet. Når du hører det forfærdede skrig, så ved du, at han har set ned og set sine egne fødder. Fødderne var Åndens måde at fortælle påfuglen, at den ikke skulle blive for stolt og lade det stå i vejen for sit  sande arbejde.