At udvikle sig betyder at...

have en helvedes stor skraldespand...

Sådan føler jeg det i hvert fald indimellem. Been there, done that. Igen og igen og igen. Hvis man er heldig, så er en enkelt gang nok, ellers vender man tilbage til det samme indtil man ... rykker sig videre.

Menneskelig udvikling føles mest af alt som at kassere. Kassere, smide ud, rydde op, smide ud, kassere. 

Give slip give slip give slip. 

Udvikling er ikke at stå stille. Udvikling er at kassere det, man anså som livsvigtigt i går, men som man er vokset fra i dag.


Det sværeste i verden ofte! 

At give slip på de støttesystemer, de teorier, de læringer, der før var en kær del af en selv. Give slip på guider. Give slip på politikere. Give slip på eksperter. Give slip på verdensbilleder. Give slip på hjælpere. Give slip på coaches. Give slip på hvad bøger skriver om emnet. Give slip på andre mennesker. Give slip på skytsengle. Give slip på ideen om, at målet er kendt.

Give slip.

Give slip og opleve enhver dag som ny. Give slip på gammel viden og omfavne ny som en ægte nybegynder - uden forudgående forudfattet mening. Give slip på mening. Om godt og ondt. Rigtigt og forkert.

Og så alligevel ikke. Rigtigt og forkert er rigtigt og forkert. At sandheden afhænger af den enkelte person er en illusion. Der findes rigtig og forkert. Der skal måske bare tages så mange detaljer med i billedet for at gennemskue rigtigt og forkert er det er en umenneskelig opgave. Sandheden ændrer sig ikke, men omstændighederne gør. Hvem har mon dette totalt overordnede fugleperspektiv, der kan gennemskue enhver detalje i enhver situation hos netop dette specielle mennekske, fx. en selv, at man kan sige hvad der er rigtigt og forkert?

Sandheden ER der. Sandheden hverken vokser eller formindskes, hverken ændres sig over tid eller noget andet i samme stil. Men.. Sandheden er en elefant, hvor vi - hvert enkelt lille menneske - er små myrer, der kravler omkring og fra forskellig synsvinkel ser hver vores lille del af denne umådeligt store elefant. Nej. Jeg tror ikke sandheden ændrer sig - og hvis andre mener noget andet, jeg tror jeg ikke, det er, fordi vi er uenige, men fordi vi opfatter ordet Sandheden forskelligt. Og det gør vi nok. Lille-Menneske er vi alle og vi har kun fattige ord til at dele vore erfaringer.

Kan et ord-løst menneske have bevidsthed? Der findes i en af gratis-aviserne er lille tegneserie om ´Pigen uden ordforråd´. Spændende tanke. Nej, jeg tror ikke bevidsthed kan eksistere uden ord. Ordene er vores måde at fatte på. Vores hjernes bindeled til omverdenen og vores hjerte. Ja, man kan føle sande ting i sit hjerte. Gut-feeling. Mavefølelse, rigtig og forkert, men er det bevidsthed? Tror det ikke.

Og hvad har al dette ævl med menneskelig udvikling at gøre??? Hmmm. svært at sige. Det centrale i mit indlæg var tanken om, at for at udvikle os, så må vi hvert skridt af vejen kassere det gamle. Have modet til ikke at pakke os ind under det gammelkendte tilsyneladende dækkende. Hvis DET var hele sandheden, så behøvede vi ikke mere. Men det gør vi jo. Hele tiden. Er der noget mennesket hungrer efter, så er det mere. Mere viden. Mere erfaring. Mere bevidsthed. Større overblik. Og vel vokser ens overblik og det er i min terminologi lig med åndelig udvikling, men i processen, må man give slip på alle de brikker af puslespillet, man tidligere har samlet op, som bare ikke passer ind.

JA. Livet er et puslespil. Det svære er, at der findes måske 1.000 brikker og kun de 100 skal bruges. Og det kan gøre pokkers ondt at give slip på de andre 900, som man i sit ansigts fodsved med stor møje, smerte og besvær har samlet sig.