Ærlig er een ting - kærlig er en anden. Alle kan vel blive enige om, at gode menneskelige egenskaber er at være ærlig i det man gør og siger. Hvis man IKKE er det, hvad er det så værd? Ligeledes kan de fleste vel blive enige om, at det, at være kærlig er en god gerning. De fleste kan lide en kærlig person.
Hvad i de tilfælde hvor der er konflikt mellem kærlig og ærlig? Eller ærlig & kærlig? Skal man være kærlig for enhver pris? Skal man være ærlig for enhver pris?
Min vej til denne, helt personlige erkendelse, har været lang og snørklet, men ja, man SKAL være ærlig for enhver pris. Man kan tænke over hvordan man siger tingene. Man kan undlade at sige visse ting, men NÅR man taler, så SKAL man være ærlig
Det er yderst sjældent at jeg bruger ord som SKAL. Men det gør jeg altså i dette tilfælde. Og jeg gentager: Man SKAL være ærlig, når man kommunikerer noget ud. Ved man ikke hvad man vil svare, så er det mest ærlige at sige: Jeg ved ikke hvad jeg vil svare. Jeg tænker over det og vender tilbage.
NÅR man svarer, skriver, siger noget - så må man stå ved det. Ellers må man lade være. Man kan ikke sige noget og derefter trække det tilbage øjeblikket efter. Så lader man munden løbe hurtigere end hovedet. Det kan kræve lidt selvdisciplin at vænne sig af med det, men kan lade sig gøre for de fleste. Man gør sine medmennesker en tjeneste ved at sige det, man mener. Ærligt. Altid. Nogle gange - faktisk temmelig ofte - så er ærlighed ikke den letteste vej. Ofte er det den sværeste. Det er lettere at krybe udenom, benægte, forfalske, lede bevidst på afveje, aflede og alle de andre måder at omgåes ærligheden på som vi alle kender. Men... i det lange løb er ærlighed altid altid altid at foretrække - selv når den er ubehagelig.
Så er der kærlig. Hmhm. Kærlig er et begreb jeg tit tænker over. Jeg finder det nøjagtig lige så positivt som de fleste andre. Jeg finder det prisværdigt at så mange anstrenger sig for at være så kærlige som muligt overfor deres medmennesker. Hvis det kærlige samtidig er forenelig med det ærlige, så gør man sine medmennesker en stor tjeneste ved at tænke og udøve kærlige tanker&handlinger.
Meeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeen....
Så er der bare lige bagsiden af medaljen. Nogle gange virker det som at der er mange skjulte grunde til at være kærlig overfor andre. Mange er særdeles afhængige af, hvad andre mener om dem. De har det bedst, hvis andre kan lide dem. De får det dårligt, hvis nogen ikke umiddelbart responderer positivt på deres kærlige adfærd. Hvorfor mon? Tja, der kan være så mange grunde, men først og fremmest er det vel fordi denne type mennesker ikke er selv-reflekterende. De er afhængige af noget udenfor dem selv. De er afhængige af om andre kan lide dem. De sætter deres egen indre værdi som mennesker efter hvordan andre responderer på det, de sender ud.
Det synes jeg er uendelig trist. Og misforstå mig ikke. Jeg siger IKKE at alle kærlige handlinger skyldes et ønske om at andre skal kunne lide den, der er kærlig. Jeg siger, at NOGLE GANGE er det sådan.
Derfor bliver jeg en smule mistænksom, når folk vælger kærlig fremfor ærlig. Jeg tror ikke på det. Og jeg tror man på lang sigt gør folk en kæmpe kæmpe kæmpe kæmpe kæmpe kæmpe kæmpe bjørnetjeneste ved at vælge det kærlige af frygt for konsekvenserne ved det ærlige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar