Nå. Man kan få en badevægt, som automatisk opdaterer Facebook og Twitter.
Det skal nævnes, at resten af bloggens indhold var fint nok og mere i tråd med mine livsprioriteter, men en badevægt har jeg aldrig haft. Jo, da jeg boede sammen med x'en fulgte der en badevægt med, som holdt indtil den blev brugt til at veje cement af til et haveskur. Jeg har heller ikke haft brug for en vægt. Jeg har været slank, og jeg har været buttet, men som landmanden siger: Grisen bliver ikke mere klar til salg af at blive vejet tit... (eller noget i den stil - jeg er bybo).
Jeg kan også blive godt quindeligt hys af at sidde til et selskab, hvor vægt og taljemål er dominerende samtaleemne. Yrk...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar