Sladdersladdersladder

Sladder....

Jeg har altid været enormt imponeret over folk, som sladrer. Hvilken viden, de kan skrabe sig sammen. Selv er jeg slet ikke sådan. Og normalt kalder jeg det ikke sladder, men at have fingeren på pulsen. Er det ikke sådan det er? De der personer, som af forskellige grunde ved ALT om, hvad der rør sig i lokalområdet - og diverse internetsteder kan sagtens betegnes som et virtuelt lokalområde - det er i mine øjne vildt imponerende. Indimellem ville jeg ønske jeg var sådan.

Jeg har en datter, en far og en veninde, som netop kan det der med at vide alt om andre på et splitsekund.

Og ikke nok med det - de kan også HUSKE, hvad de hørte og drage relevante oplysninger frem, når det netop er, ja, relevant og derved parre alt muligt på en måde som jeg slet ikke kan. Parre menneske+job, parre mand+kvinde, parre herreløs elkedel+trængende osv.

Kort sagt. Jeg mener sådan generelt at personer, som har fingeren på pulsen, sladrer, gør en enormt indsat for at få alt til at glide lettere. Ulempen er jo så hvis x har fortalt y noget som ikke må komme videre til z. Uhaha.

Men selv tager jeg det også generelt roligt på det punkt. Hvis folk spørger om noget, så svarer jeg. Er der god kemi, så fortæller jeg gerne noget om mig, som person. Bliver dette bragt videre, ja så fred være med det. Jeg har altid - i hvert fald lige siden jeg kom i børnehave - været anderledes på den ene eller anden måde. Ikke rigtig passet ind, som en trekantet klods i et firkantet hul. Det bliver der altid snakket om.

Det sjove er jo, at som oftest er andre glade for denne interesse for deres person. Et eksempel. Flere år gammelt, men duer stadig. Jeg skulle hente 2 kattekillinger på en gård på landet. Min far tilbød at køre med. Min store datter ligeså. Besøget tog 17 minutter. På vej hjem i bilen talte vi. Jeg kunne bidrage med faktuelle oplysninger om killingerne, min datter ku bidrage med bondekonens børns venneforhold og min far ku bidrage med mandens hobby, deres bilkøb de sidste 10 år, deres hus generelle stand, deres økonomi, deres forældres forhold, alt om det øvrige dyrehold osv.

17 minutter {( Jeg var vildt benovet. Og det sjove var, at jeg er sikker på, at parret vi hentede killingerne hos, syntes at de havde connected på en positiv måde med både min far og min datter og at begge havde vist stor interesse for deres personlige forhold. Kort sagt... en god oplevelse. Hvorimod mig.. jeg var hende den kedelige, som troede, at afhtentning af 2 killinger, drejede sig om det og intet andet. Afhentning af 2 killinger.

Jeg glemmer simpelthen at spørge ind til  alt muligt. For jeg har ingen formodning om, at det er oplysninger, jeg senere på nogen måde kan have glæde ved eller interesse for. Og det er ikke fordi jeg er totalt egocentreret. Jeg ved intet bedre end de der totalt dybe snakke, hvor man virkelig kommer tæt på hinanden. Det elsker jeg, for det beriger både mig og de andre, som bidrager. Det er bare den der systematiske indsamling af oplysninger, som måske senere kan bruges, der forvirrer mig.

Og hvis du møder mig en dag - til et eller andet arrangement - så tal trygt frit fra leveren. Det gør jeg selv og jeg nyder, at andre gør det. Jeg er enormt dårligt til at huske navne, så du kan være sikker på, at det, du fortæller ikke kommer videre i andet end anonymiseret form, for jeg kan alligevel kun huske det, du sagde og så dit ansigt.

Faktisk var der en overgang på et par år, hvor jeg sagde Skat til alle. Det kom efter jeg var blevet gevaldigt mobbet på arbejdet over, at jeg ikke ku huske hvad ham, jeg dengang havde boet sammen med i 12 år, hed... sådan på kommando... altså udover Skat. Faktisk ku jeg heller ikke huske om han havde skæg eller ej. Men jeg kendte ham alligevel. Kendte ham som ingen anden. Ku bare ikke liiiiiiiiige huske latterlige detaljer. Så regn med at det er det samme, hvis vi sku snakke dybt en dag.

Det med at kalde alle Skat holdt jeg op med en aften kl 02.30 over et spil Trivial Persuit, hvor søs blev megasur over at jeg sagde Skat til min svoger. Ups... SÅ nu siger jeg bare ingenting.

Jeg har forresten også mig selv mistænkt for at tage tingene lidt for firkantet. Hvis andre spørger mig om noget personligt, så svarer jeg på det - og som regel glemmer jeg fuldstændig, at det ikke er mit svar, der er vigtigt, men at det er en social kode, hvor det ene spørgsmål viser videre til at modparten opfordres til at fortælle noget personligt. Det glemmer jeg bare. Tror, at hvis andre har noget på hjertet, så braldrer de nok ud med, hvis de vil dele. Ja, jeg er nok en lille smule socialt handicappet, men det er så hvad det er...

Sladder... er fortsat vildt imponeret over dem, der kan have alt muligt i deres hoved, som for mig virker som ligegyldige detaljer. Lidt som forskellen mellem at leve selv og leve gennem andre.. Og hvis folk vil bruge deres tid på at snakke om andre - fremfor at snakke om sig selv - så..."Let's give them something to talk about".

PS: Nåjo... nu kan jeg huske hvad jeg mere ville formulere. Det lyder: -Det er da altid lettere at holde sin mund, end at rode sig ud i ... eller noget i den stil. Men kan jeg det??? Nej!  Derfor kan det også hænde, at hvis du IKKE på forhånd har en 'note til dig selv: Sæt dig ikke ved siden af Lone' som visse har, ja så kan du få mig til at snakke frit fra leveren, hvis du bare ser lidt opmærksom ud og er du interesseret i sladder, kan jeg levere en hel masse om mig selv, men det kniber mere med 'de andre'. Et eller andet sted er jeg jo nok trods alt for egocentreret til at snakke om folk, som ikke er til stede.